Blomkål med romesco
FORRET

Blomkål med romesco

Grillet blomkål á la Jamie Oliver. Den tykke, blendede sauce smager af sol og sommer. Opskriften er fra "BBQ – Nem grill, stor smag" af Jamie Oliver.
  • 4 Personer
  • 35 Minutes

Det skal du bruge:

1 blomkålshoved (800 g), helst med bladene på
300 g modne tomater
4 fed hvidløg
100 g surdejsbrød
1 glas grillede røde peberfrugter (460 g)
25 g røgede mandler , plus ekstra til servering
1 nip røget paprika
4 stilke bredbladet persille
30 g feta

Sørg for at have:

- olivenolie
- Ekstra jomfruolivenolie
- Havsalt og sort peber

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd grillen. Kasser de yderste grimme blade af blomkålen. Del den i 8 både, spray dem med olivenolie, og krydr med havsalt og sort peber.
  2. 2
    Læg blomkålsbådene og tomaterne på grillen over den varme zone, og læg hvidløgene med skal på den middelvarme zone. Hvis du har en fiskevender, kan du grille hvidløgene i den, så de ikke falder igennem grillristen.
  3. 3
    Skær brødet i skiver, og læg dem over den kølige zone. Luk låget på grillen, åbn spjældene, og grill i 10 minutter.
  4. 4
    Flyt tomater, hvidløg og brød over på et skærebræt. Vend blomkålsbådene, og grill med låget lukket og spjældene åbne 10 minutter mere, til blomkålen har grillmærker og er gennemstegt. Flyt den hen over den middelvarme zone, hvis den får farve for hurtigt.
  5. 5
    Pil skindet af tomaterne, og kasser det. Kom tomaterne i en blender. Klem indholdet af hvidløgsfeddene ned i blenderen, riv brødet i mindre stykker, og kom også det i.
  6. 6
    Tilsæt peberfrugterne og lagen, de ligger i, sammen med mandler, paprika og 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie. Kør det til en glat sauce, smag den omhyggeligt til med havsalt og sort peber, og fordel saucen på et serveringsfad.
  7. 7
    Læg de grillede blomkålsbåde oven på saucen. Hak persillen groft, og drys den over sammen med et par ekstra mandler, smuldr fetaen over, og slut med et dryp ekstra jomfruolivenolie, hvis du synes. Server gerne ekstra brød til at suge saucen op med.