Hvor blev middagsgæsterne af?

Når vi inviterer gæster til mad, skaber vi relationer og nærvær, men færre og færre danskere gør som Tajs Hviid Pedersen og byder på middag. Det er bl.a. egne høje forventninger og mangel på overskud, der spænder ben, mener eksperter – og det kan have konsekvenser for vores sociale fællesskaber

Hver fjerde dansker dropper middagsinvitationen 

Vil I have noget at drikke? Vi har lavet rabarbersaft og kombucha. Ellers er der kolde dåser og vand i køleskabet.”
En duft af varm olie spreder sig i køkkenet, da en håndfuld tofu rammer panden. Tajs Hviid Pedersen står ved komfuret, og menuen står på pitabrød, for det skal være nemt.
”Det er nok hemmeligheden,” siger Tajs. Han og hans kone Lykke har nemlig inviteret Tajs’ fætter, hans kæreste og deres lille søn på aftensmad. 
Gæsterne fylder deres glas og tager plads på gulvet i spisestuen blandt legetøj og bøger. For tre år siden flyttede parret fra København til et landsbyhus i Herstedøster. Siden har de fået to børn – og som børnefamilie er det oplagt at invitere familie, venner og naboer til mad.
”Vi har nok gæster en gang om ugen. Med børn er det et projekt at komme ud, så det er nemmere at invitere gæster hjem,” fortæller Tajs, der er UX-designer.
Mens han snitter spidskål, hakker peberfrugt og varmer pitabrød til sine gæster, viser tal, at færre danskere gør det samme. Næsten hver fjerde inviterer aldrig eller sjældent gæster på mad, når det ikke er traditioner som jul og fødselsdage, der giver anledning til at sende en invitation. Det viser en undersøgelse fra 2025 foretaget af Megafon for Politiken og TV 2. 

Det skal ikke være en kampsport at have gæster til middag. Når vi har gæster, handler det om, at vi skaber rammer for at mødes og orienterer os i forhold til andre mennesker.
Nana Balle, madformidler

Vi mangler tid og mod til at lave mad til andre

Hvor det tidligere har været udbredt at invitere middagsgæster, har spisning med gæster altså lidt en krank skæbne, mener madformidler og kommunikationsrådgiver Nana Balle. 
”Det er et format, vi måske kan genkende fra tidligere generationer, men det er ikke noget, som vi praktiserer lige så meget i dag,” siger hun. 
”Vi har en forestilling om, at der skal bruges meget tid på at gøre rent, lave mad og stille an – og det kan virke utrolig forpligtende.”
Judith Kyst, direktør for Madkulturen, kan nikke genkendende til, at der bliver sendt færre middagsinvitationer end tidligere.
”Gæstemåltidet er under pres. Vi mangler overskud til at invitere, og det gælder både i forhold til tidspres og manglende kompetencer i køkkenet.” 
Nana Balle er enig i, at også de manglende madkompetencer er en forhindring for at invitere.
”Vi ved, at vores maddannelse er i frit fald. At lave mad til gæster kan være en logistisk og kompetencemæssig øvelse, og det kræver mod og selvtillid at lave mad til andre mennesker.” 

Gæstemad minder os om at lave mad fra bunden

I dag er hvert fjerde måltid ikke længere hjemmelavet (Madkulturen 2022), og når vi står ved gryderne, bruger knap tre ud af fire danskere convenience-produkter i madlavningen på en typisk aften (Madkulturen 2024). Noget tyder altså på, at madlavningen – og særligt den hjemmelavede – fylder mindre.
Madlavning er – ligesom alle andre muskler – noget, der skal trænes for at blive holdt ved lige, mener Judith Kyst. Når vi i hverdagen kun bruger lidt tid i køkkenet og tyer til convenience-løsninger – fra måltidskasser til færdigretter – er gæstemåltidet vores anledning til at træne musklen. Men når der bliver længere mellem invitationerne, holder vi ikke vores kundskaber i køkkenet ved lige.
”Når vi får gæster til mad, bliver vi mindet om, hvordan man laver en god sauce eller noget mad, vi ikke plejer at lave. Det er nok lidt af det, som er ved at gå tabt, når vi ikke inviterer gæster,” forklarer hun.

Selve madlavningen er dog ikke den største hindring for at invitere gæster, hvis man spørger livsstilsekspert Anne Glad. Til gengæld er klargøring af hjemmet den største mentale forhindring. Og vi er kun blevet dårligere til at invitere gæster efter corona.
”Det er klassisk kriseadfærd, når vi ikke kan overskue verden udenfor. Hjemmet bliver mere helligt – et sted, hvor vi lader op – og vi er altså mindre tilbøjelige til at lukke fremmede ind i hulen,” siger Anne Glad. 
Hun peger på Gevalias kampagne ’Hvilken kaffe byder du uventede gæster?’ fra 90’erne, som satte spot på danskernes tradition for at byde uventede gæster på kaffe. 
”Det budskab ville falde helt til jorden i dag, hvor det opfattes som uhøfligt og grænseoverskridende at troppe op uden en invitation.” 

Tajs og gæster foran hus

Tajs Hviid Pedersen og hans kone Lykke (begge i døråbningen) har inviteret Tajs’ fætter og hans kæreste og lille dreng på aftensmad. For værtsparret ligger nøglen til, at det ikke er for uoverskueligt, i planlægningen af måltid og indkøb. Og i ikke at sætte barren for højt.

Gæster giver nye samtaleemner

Det vil dog ikke kræve så meget at komme en ekstra pose pasta i kogevandet, strække pastasovsen med en dåse tomater, knappe en sodavand eller øl op og finde to ekstra stole frem, hvis det pludselig ringer på døren, mener Nana Balle. Men ifølge hende passer de spontane besøg ikke ind i en travl hverdag, hvor tid er vores dyrebareste ressource.
”I Danmark lever mange et planlagt liv, og vi vil ikke dele ud af vores tid mere end nødvendigt. Det matcher ikke særlig godt med middagsbesøg, hvor vi skal dedikere mere tid ad gangen til andre mennesker.” 
Hun mener også, at vores skærmkultur er en af grundene til, at det kan virke forpligtende at invitere gæster til mad. 
”Vores børns legeliv foregår på en skærm, vi dater på apps, og vores hverdagskommunikation foregår på chats. Vi kan tjekke ind og ud og opsøge andres selskab, når det passer os.” 
Men hvorfor kan vi ikke bare nøjes med at spise med dem, vi deler husstand med til hverdag? Når vi inviterer gæster på mad, har vi nogle andre samtaler, fortæller Nana Balle. 
Og det kan Tajs Hviid Pedersen genkende:
”I vores rutineprægede småbørnshverdag giver det input og nye samtaleemner at have gæster. Det gælder både, mens gæsterne er der, og i de efterfølgende dage,” fortæller han.

47 %

af danskerne vil gerne invitere gæster til spisning oftere, end de gør i dag, viser en undersøgelse af Carlsberg og Schulstad (2025).

Vi har for øje forventninger til værtsrollen 

Tidligere spiste vi sjældent ude sammen med andre, og restaurantbesøg hørte særlige anledninger til. Men der er sket et skifte i vores madkultur, hvor vi i stedet for at invitere hinanden hjem oftere mødes ude og får stillet sulten på restauranter og cafeer. 
”Vi søger oplevelser og uforpligtende, men meningsskabende fællesskaber uden for hjemmet, fordi det ikke kræver ekstra arbejde for nogen af os,” forklarer Anne Glad.
Men selvom mange danskere spiser ude sammen, mener Nana Balle stadig, at nedgangen i middagsinvitationer er en trist tendens. 
”Der forsvinder en intimitet og forpligtelse til at dedikere sin tid til andre mennesker. Det er ærgerligt, at man er stoppet med at glæde hinanden ved at skabe de gode oplevelser, som en middag er,” siger hun.
Ifølge Anne Glad kan udviklingen også koste på ulighedsfronten, fordi det ikke er alle, som har råd til at spise ude.
”Dem med færrest penge får sværere ved at indgå i måltidsfællesskaber, når det skal foregå som udespisning,” forklarer hun.

Og noget tyder på, at vi længes efter fællesskabet omkring middagsbordet. 47 % vil nemlig gerne invitere middagsgæster oftere, end de gør i dag, viser en undersøgelse af Carlsberg og Schulstad (2025). Når næsten halvdelen af danskerne gerne vil have gæster til mad oftere, men stadig ikke gør det, kan det skyldes egne forventninger til værtsrollen. I samme undersøgelse fremgår det nemlig, at vi som værter forventer at betale 25 % mere for måltidet og bruge 40 % længere tid på madlavningen, end gæsten forventer.

Sænk skuldrene og få hjælp af dine gæster 

Spørger man Tajs Hviid Pedersen, skal vores egne forventninger til madlavningen ikke sætte en stopper for at invitere til middag.
”Jeg kan ikke helt undgå, at det bliver et stressende projekt at lave mad, men det virker for mig at købe ind og planlægge på forhånd og have en snack og forfriskning klar til mine gæster, mens jeg laver maden,” siger han.
”Og så plejer stressfornemmelsen at tage af, hvis bare gæsterne er med på, at maden ikke er klar på bordet præcis klokken 18.”
Nana Balle kommer også med en opfordring til at sænke skuldrene, når vi får gæster.
”Det skal ikke være en kampsport at have middagsgæster. Når vi har gæster, handler det om, at vi skaber rammer for at mødes og orienterer os i forhold til andre mennesker.” 
Hjemme hos Tajs og Lykke er tallerkener, skåle med grønt og panden med tofu kommet på bordet. 
”Så er der serveret,” siger Tajs og sørger for, at alle har noget i glasset. På væggen for enden af spisebordet hænger en plakat med en opvask, der venter på at blive taget. Plakaten er ikke kun til pynt. Den skal også minde om, at man ikke behøver at støvsuge og banke puder, inden der kommer gæster. 
Som børn har både Tajs og Lykke været gæster i hjem, hvor døren altid stod åben, og sådan et hjem vil de også have. 

Tajs laver mad i køkkenet

3 råd til at gøre middag med gæster mere spiselig

1.Tag imod hjælp fra dine gæster

Sig ja, hvis de tilbyder at tage vin eller en dessert med. I kan også lave en ret hver. Det giver overskud og mulighed for at gøre sig umage med én ting. I kan også mødes en time før og lave mad sammen. Det gør det mindre krævende at være vært og er en god måde at lære af hinanden på.

2. Gør middagen overskuelig

Lav en stor gryde i stedet for flere retter eller avancerede anretninger. Du kan også lave dele af maden inden og fryse ned. Det er helt o.k. at købe dele af måltidet – f.eks. dessert – så længe det understøtter din madlavning i stedet for at erstatte den. Det vigtigste er at finde en overskuelig mellemvej.

3. Sæt stemningen

Vil du gøre noget ekstra ud af middagen og stadig undgå for meget besvær, så hav noget at drikke og en lille hapser klar, når gæsterne kommer. F.eks. hummus, kiks og oliven. Brug små tricks til at skabe hygge. Stearinlys, musik, mormors gamle dug og blomster fra haven på bordet.
Kilder: Madformidler Nana Balle og direktør for Madkulturen Judith Kyst