10 ting du ikke vidste om koldskål (og kammerjunkere)

Koldskålen var helt uden mælk

Koldskål skal da laves på kærnemælk eller til nød et syrnet mejeriprodukt som tykmælk eller A38 – sådan tænker vi i dag, men da de første opskrifter på koldskål kom frem i 1800-tallet, var der slet ikke mejeriprodukter i opskriften. Dengang var koldskål en kold suppe lavet med ingredienser som øl, citron, rom, kanel og sukker. Kammerjunkerne var der heller ingen af, i stedet brugte man citronskiver og rugtvebakker.

Andelsmejerierne gav os kærnemælk og den koldskål, vi kender

I slutningen af 1800-tallet blev andelsmejerierne udbredt, og mælk var ikke længere noget, der kun blev produceret til gårdens eget forbrug. Kærnemælken blev udbredt i hele landet og kunne nu også købes i byerne, og i samme takt ændrede koldskålen karakter. I kogebogen Husmoderens Haandbog, skrevet af Agnes Werner i 1903, ser man en opskrift på koldskål, hvor æg røres med sukker, inden de blandes med vanilje og kærnemælk. Inden servering skulle man tilsætte flødeskum og tvebakker.

Kammerjunkere er ikke noget særligt

Kammerjunkere er sommerens småkager! Sådan lyder kærlighedserklæringen fra en ægte kammerjunkerentusiast. Kammerjunkere bages ad to omgange: først som en lille bolle, siden tages bollen ud, skæres over og bages sprød i ovnen igen. Navnet kammerjunker stammer formentlig fra den adelige titel kammerjunker, der dækker over en lavere hofembedsmand, der ligesom den lille småkage i koldskålen heller ikke er noget særligt.

Farvel sommerferie, farvel koldskål

Koldskålen kommer på bordet, når temperaturen udenfor er høj. Forbruget af koldskål hænger nemlig tæt sammen med vejret: Jo varmere det er, jo mere koldskål ryger over disken. Koldskålen er også længe ventet. Når den første sommervarme sniger sig ind på os i maj, eksploderer salget af koldskål, hvorefter det får et mere naturligt leje. Når vi rammer den sidste weekend i skolernes sommerferie, går salget af koldskål stort set i stå – uanset om vejret byder på hedebølge.

3-dobling af opskrifter

I den første udgave af Frøken Jensens kogebog, der udkom i 1901, var der to opskrifter på koldskål, mens der i udgaven fra 1941 var 6 opskrifter på kærnemælkskoldskål.

Den typiske koldskålsspiser er en kvinde

Er du kvinde, fra Fyn og under 35 år? Så er du den typiske koldskålsspiser. Coop Analyse lavede for et par år siden en undersøgelse af, hvem der spiste koldskål i Danmark, og ud over at afsløre, at 2% spiser koldskål på en tilfældig sommeraften, var kvinder, fynboer og unge under 35 overrepræsenterede blandt koldskålsspiserne.

Færdiglavet koldskål i mange år

Koldskål kan man nemt selv lave med kærnemælk og eventuelt tykmælk eller A38, men en stor del af den koldskål, vi spiser, kommer færdiglavet fra kartonen. I Brugsen kunne man købe færdiglavet koldskål første gang i 1970’erne, og på Esbjerg Mejeri producerede man første gang færdiglavet koldskål i 1979. I dag bliver det meste koldskål fremstillet på Thises mejeri i Thise eller Arlas mejeri i Slagelse.

2 millioner afspilninger på Spotify

I 2012 skabte Anders Stegger, der dengang var journalistpraktikant på P3, sangen ”Nede med koldskål”. Han fik i programmet ”Smag på P3” til opgave at skrive et sommerhit og kom op med sangen ”Nede med koldskål”, der blev uropført i programmet i radioen. Siden har sangen rundet 2 millioner afspilninger på Spotify.

Koldskål var ikke for børn

I slutningen af 1700-tallet var koldskål ikke den kølige sommerdessert, som vi kender i dag. I Carl Müllers ”Nye kogebog” fra 1785 kan man læse følgende opskrift på koldskål:

I en Kande godt, klart og velsmagende Øl skal en halv Pot Franskviin, Saft og Skal af to Citroner, noget Sukker, lidet udtværet Hindbærsaft, tre eller fire Haandfulde revet Hvedebrød og sex eller otte Rugtvebakker. Naar dette har trakt sammen en Time, saa er det en behagelig Koldskaal.

Koldskålen er mere økologisk end kammerjunkerne

Danskerne er verdensmestre i økologi, og mælk er et af de produkter, hvor andelen af økologiske varianter er absolut størst. Når det gælder koldskål, køber vi også markant mere økologisk koldskål, end vi køber økologiske kammerjunkere. Knap 24% af den færdiglavede koldskål i Coops butikker er økologisk, mens kun 12% af kammerjunkerne har det røde Ø.

Kilder: Madhistoriker Bettina Buhl på lex.dk, Coop Analyse, Arla