Koldskål og kammerjunker er rigtig dansk sommermad på varme dage, hvor solen brænder, fuglene synger og havvandet bare indbyder til en dukkert. Samvirkes madskribent Mia Irene Kristensen har nyfortolket den klassiske sommerret. Prøv koldskål med rabarber, blåbær eller luksusvarianten med hyldeblomst.
Luftig hindbærkoldskål med mandelkammerjunkere
Koldskål er en ægte klassiker, her i en ny version med frisk hindbærsmag, serveret med sprøde, hjemmebagte mandelkammerjunkere og luftig skum på toppen.
Abrikos og lakrids er et fint makkerpar, så vi drysser lidt ud over de hjemmelavede små tvebakker til denne koldskål. Den er tyk, cremet og frugtig! Prøv også opskriften med fersken i stedet for abrikos.
Syrlig og forfriskende koldskål med en dejlig smag af rabarber og kardemomme. Jo rødere rabarber du bruger, desto flottere farve får koldskålen. Køb gerne såkaldte vinrabarber eller jordbærrabarber, de har allermest smag!
Vi gør koldskålen ekstra lækker med lidt let flødeskum. Det giver en tyk, luftig og cremet koldskål. Serveres som dessert i små skåle med masser af friske, modne jordbær og et drys friske hyldeblomster på toppen.
Denne hurtige hverdagskoldskål er perfekt på en lun sommermorgen og minder lidt om en smoothie. Vi tilsætter æggeblommer for at gøre den cremet og fyldig. Lav gerne dobbeltportion af myslitoppingen, så er der nok til flere dage.