Redaktionen anbefaler






Foto: Destination Sjælland/Daniel Villadsen
Bevæg dig mod vest på Sjælland. Faktisk så langt vestpå som muligt. Her finder du en shelter i klitterne ved Røsnæs Fyr. Herfra kan du følge Molslinjens togt fra Odden til havnen, få vind på snudeskaftet, når vinden er i vest, eller spejde efter marsvin, der – hvis du er heldig – pisker rundt i vandoverfladen.
Pris: Gratis
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Naturstyrelsen
Ikke langt fra Møns Klint kan du svinge forbi med havkajakken eller smide et blink i vandet i kystfiskeriets tegn. Her finder du en shelterplads til flere personer og blot et kvarters vandring til Møns Klint.
Pris: Gratis
Læs mere here: udinaturen.dk
Foto: Destination Bornholm/Kristoffer Linus
I 1996 endte Bornholms graniteventyr grundet prispres fra Sverige og Norge. Det eneste, der nu bryder det rå granitbrud i Vang, er en shelter i træ. Her kan madpakkerne nydes, granitbruddet overvåges eller overnatningen overstås. Med 300 meter til vandet er der også mulighed for et dyp i Østersøen.
Pris: Gratis
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Destination Fyn/Daniel Villadsen
Nyd samspillet mellem Den gamle Lillebæltsbros betonpiller og stjernenatten ved shelterpladsen lige ned til Lillebælt. Er dykkerkurset i hus, leverer bæltet en af Danmarks mest populære undervandslokaliteter. Er du mere til keramisk kultur end undervandskultur, ligger CLAY, Keramikmuseum Danmark, blot en spadseretur derfra.
Pris: 30 kr./person
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Destination Fyn/Michael Fiukowski og Sarah Moritz
Fra stenbidershelteren ved Skåret shelterplads på Ærø er der næsten fuld plade i det Sydfynske Øhavs-bingo. Udsigten fra pladsen tæller både Drejø, Hjortø og Avernakø. Selvom shelteren deler navn med en af dansk farvands mindre kønne fisk, er det en arkitektonisk perle, der i 2020 blev kåret som Danmarks bedste shelter af Visitdanmark. Skåret shelterplads er en del af et projekt med 47 sheltere i det Sydfynske Øhav, der skal styrke turismen og friluftslivet året rundt.
Pris: 30 kr./person
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Naturstyrelsen
Kan du komme til for drøvtyggende kvæg, spejd da efter Langelandsbroen over Siø Sund. Den buede bro forbinder Langeland og Siø. Med Østerskovens dybe, stille ro i ryggen kan du fra shelteren nyde marsklandskabet her ved Thurø Rev.
Pris: Gratis
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Frederikshavn Kommune
Find din indre ornitolog frem og pak fuglekikkerten i tasken. Gemt bag klitrækken ved Jerup Strand ligger shelteren, hvorfra du kan gå på udkig efter vadefugle som rødben, strandskade og stor præstekrave, der yngler i engområdet ved Jerup Strand.
Pris: Gratis
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Syddjurs Kommune
Yderst på klatten under Danmarks næse er shelteren placeret lige ved Sletterhage Fyr. Hvad der syner af en rituel offerplads, er blot resterne af et nedlagt ralværk, hvor småsten er blevet udvundet primært til byggeri. Et langt betonrør fungerer nu som et af de mere atypiske shelterspots. Her kan du blunde, mens fyret med sin lysevne på knap 30 kilometer blinker Aarhusbugten op.
Pris: Gratis
Læs mere her: udinaturen.dk
Foto: Tønder Kommune
Denne shelter i Emmerlev kan vendes, så du bestemmer selv, om du vil slå øjnene op til solopgangen, lukke dem til solnedgangen eller blot skærmes for vinden. Shelterpladsen ligger i forbindelse med Marskstien, en vandrerute på 54 kilometer, der går gennem Tøndermarskens flade landskab.
Pris: 30 kr./person
Læs mere her: udinaturen.dk
Artiklen er blevet opdateret i sommeren 2024
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10