Natsværmere er ikke bare grå skygger i natten, de har urtrolige farver og mønstre, der er på højde med dagsommerfuglenes pragt. Lær at genkende de danske natsværmere, der i mange tilfælde også flyver om dagen.
Grøn Pragtugle (Staurophora celsia)
Kendetegn: Kendes på sin karakteristiske irrede grønne farve. Dens vingefang er mellem 36 og 46 mm.
Her finder du den: Den flyver i Nordøstjylland og på Nordsjælland. Den foretrækker tørre steder med sandet jord og spredte træer og buske.
Hvor udbredt er den: Den er ikke truet, og findes som strejfer mange steder i Danmark, men er relativt sjælden.
Kendetegn: Med sit 130 mm store vingefang er her tale om Danmarks største sommerfugl. De øverste vinger er brunlige og de nederste vinger er gullige. Den har en kranielignende tegning på det forreste af ryggen.
Her finder du den: Den bor i Afrika, men kommer på besøg i Danmark. Oftest i det sydlige Danmark. Dødningehoved holder ofte til ved bistader.
Kendetegn: Den ligner en humlebi med gennemsigtige sommerfuglevinger, der i kanten er farvet med en rødbrun farve. Vingefanget er 38-48 mm.
Her finder du den: Den er vild med blomster og findes i haver, parker og på engen. Den kan lide sollys og ses ofte på syren. Findes over hele landet undtagen i Nordvestjylland.
Hvor udbredt er den: Relativt sjælden, men ikke truet.
Kendetegn: Dens gråbrune overvinger er ikke så karakteristiske, men de nederste rødlige vinger med de blå øjne med sorte prikker i, er ikke til at tage fejl af. Vingefang 75-95 mm.
Her finder du den: Findes overalt i Danmark. Den kan især godt lide våde steder og skov, der består af mange forskellige arter af træer.
Hvor udbredt er den: Den er almindelig og udbredt i Danmark.
Kendetegn: Den ligner en karikatur på en sommerfugl med sine hvide forvinger med store brune mønstre og sine røde undervinger med mørkeblå plamager. Og så har den på det øverste af ryggen en mørkebrun pelset krave.
Her finder du den: Over hele landet.
Hvor udbredt er den: Den er almindelig i hele Danmark.