Redaktionen anbefaler






Bivokspapir vikles om maden, så den holder sig frisk.
Du kan nemt mindske forbruget af engangsprodukter ved at ændre adfærd og bruge alternativer i din hverdag. Her er en oversigt over nogle af de mest anvendte engangsartikler:
(Miljøstyrelsen)
Du kan skære ned på brugen af folie og fryseposer til madpakken ved at bruge bivokspapir. Bivokspapir er et stykke imprægneret stof, der er velegnet til at pakke om fødevarer som for eksempel rugbrødsmaden. Stoffet kan bruges mange gange, før det må skiftes ud, og så slipper du for at anvende engangsprodukter som stanniol eller husholdningsfilm.
Mange engangsprodukter kan byttes ud med lignende varianter lavet af silikone. Her er et udpluk:
Vatrondeller består typisk af bomuld, og produktionen af bomuld kræver en masse vand og kemikalier. Det er en stor miljøbelastning med tanke på, at vatrundellen er et engangsprodukt. Så hvorfor ikke hækle dine egne genanvendelige vatrondeller: Video: Lær at hækle en vatrondel.
En klassiker på grillmenuen er er kød og grøntsager på spyd. Mange bruger her engangsspyd i bambus eller træ, men faktisk kan et metalspyd være en god erstatning. Ikke nok med, at det kan genanvendes, så hjælper metallet også med at tilberede kødet i midten, når det opfanger varmen undervejs.
I 2021 trådte et EU-forbud i kraft, der blandt andet betyder, at engangsplastiksugerør ikke længere må sælges. I dag kan man dog stadig købe sugerør, der kun kan anvendes én gang i et andet materiale end plast. Hvis du er træt af at smide ud, kan du investere i sugerør af enten metal, bambus eller glas. De fleste glas- og metalsugerør kan tåle en maskinvask, mens bambussugerør kan vaskes op i hånden med en rensebørste, inden de tages i brug igen.
Køkkenrullen er fast inventar i mange hjem, og det kan virke som en utopi at skulle undvære den helt. Alligevel findes der alternativer til engangsproduktet. Du kan i stedet bruge en karklud, et viskestykke eller stoflommetørklæder til at tørre op med.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10