Kan du undvære ørnen, gråspurven og et par sommerfugle?

Havørne, ulve og bisonokser indtager den danske natur. Normalt er flere af de store dyr et godt tegn på naturens sundhedstilstand, men biodiversiteten er presset. I Danmark er flere arter truede end nogensinde før

En ægte champagnesommerfugle i haven

 En sommeraften i juni for et par år siden sprang champagnepropperne i Hjortshøj ved Aarhus. Naboerne mødtes for at fejre – ikke at der var studenter på vejen, eller at favoritholdet havde vundet en kamp, nej, naboerne var samlet, fordi sommerfuglen sortåret hvidvinge var set i en af haverne. En sjælden begivenhed, fortæller Rasmus Ejrnæs, der – når han ikke fejrer sjældne sommerfugle – er seniorforsker i biodiversitet ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet: 

 

»Sortåret hvidvinge er en rigtig champagnesommerfugl. Altså en art, der er så sjælden i en almindelig villahave, at vi må mødes for at skåle på det, når den bliver spottet. Champagnesommerfuglene er sjældne, og vi har siden kun åbnet en flaske, da en af arten sørgekåbe landede i haven.«
Sortåret hvidvinge har været sjælden i Danmark i mange år. Arten er dog i fremgang, og selvom arten især er udbredt i naturområder med blomstrende buske i Midt- og Nordjylland, kan det måske betyde, at den oftere finder vej til Rasmus Ejrnæs og hans naboer i årene fremover. Sørgekåben ser man dog nærmest kun, når den forvilder sig hertil fra vores nabolande, fortæller Rasmus Ejrnæs, der som seniorforsker har været involveret i at opdatere den danske Rødliste, der er en fortegnelse over de planter, dyr og svampe, som forskere vurderer, er truede og i risiko for at uddø i Danmark. 

 

»33 procent af de dagsommerfugle, som hører hjemme i Danmark, er truede, og i løbet af de sidste 50 år er flere arter forsvundet. Sommerfuglene er ekstremt påvirkelige, og nogle år har vi set bestanden af ellers udbredte arter som okkergul randøje og sortplettet perlemorsommerfugl falde med omkring 70 procent.«
Landskabet – altså om der eksempelvis er skov eller de rigtige blomster – har stor betydning for udbredelsen af sommerfugle. Den største trussel mod sommerfuglene er produktionsskovene, hvor der er masser af skygge og ingen store dyr, der græser, så der er enge og overdrev, fortæller Rasmus Ejrnæs.

Sådan så det ud, da Rasmus Ejrnæs og naboerne fejrede en sjælden sommerfugl set i haven tæt ved Aarhus. 

Foto: Hanne Christensen

Fuglestemmerne bliver færre

Lyden af fuglestemmer kan gøre en tur i naturen ekstra magisk, men bevæger du dig hen ad en skovsti i dæmringen, er der mindre fuglekvidder end for 50 år siden. Sanglærkerne, stærene og nattergalene, der synger smukt i begyndelsen af juni, er blevet færre. Og er du på en sommerdag ude for at spotte en vibe, er der i dag længere meget mellem viberne end i 1950. Bestanden af viber er faldet fra op mod 150.000 par dengang til en bestand på omkring 20.000 ynglende par i dag. En opgørelse fra Dansk Ornitologisk Forening Birdlife (DOF) viser, at 1 ud af 3 fuglearter, der yngler i Danmark, går tilbage. Kun 18 procent af fuglearterne var i fremgang ved sidste opgørelse over de danske fuglebestande, som Nationalt Center for Miljø og Energi har sendt til EU. 

 

Det er værd at holde øje med alt fra skovspurve og musvitter til mellemflagspætter og havørne, for fugle er en af de arter, man har bedst overblik over, når man skal måle fremgang og tilbagegang. Engagerede medlemmer af DOF hjælper med at kortlægge bestandene og indberetter, hvilke fugle de spotter, fortæller Knud Flensted, der er biolog ved DOF: 

 

»Fuglekrisen er menneskeskabt. Intet andet land i verden er så opdyrket og påvirket af mennesker som Danmark. Landbruget fylder over 60 procent af vores areal, og når man kigger på fuglene, så er det især de arter, der er knyttet til det åbne land og engene, der netop nu er i tilbagegang.«

 

En af de fugle, der er blevet færre af i byerne og på landet, er gråspurven. Siden 1976 er bestanden halveret i Danmark, blandt andet på grund af at vores huse og gårde er blevet tættere, så det er sværere at trænge ind og finde redesteder under taget. Sammen med viber og sanglærker, der også er knyttet til agerlandet, er gråspurven fortrængt af det moderne landbrug, der bruger gødning og pesticider. Der er simpelthen færre insekter, fuglene kan leve af. 

Hvad er rødlisten?

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang, skriver Miljøstyrelsen. 

4439 arter af dyr, planter og svampe er rødlistede i Danmark. Tallet dækker over 1844 truede og sårbare arter samt andre arter, man er bekymret for. For lidt mere end 2600 arter er enten uddøde i Danmark, næsten truede eller på listen, fordi man ikke har tilstrækkelige data til at vurdere. 

Biodiversiteten er i fremgang i byerne - men det er fra et meget lille udgangspunkt

For et par år siden kunne man læse den – måske – overraskende historie, at biodiversiteten i byerne er i fremgang. Fremgangen gælder blandt andet guldsmede, blåfugle, viber, egern og planter som liden klokke. Tallene er kvalitetssikret af Carsten Rahbek, der er professor og centerleder ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet. Men selvom biodiversiteten viser fremgang i byerne, er der ikke grund til at få armene for langt op over hovedet, forklarer Carsten Rahbek: 

 

»Fremgangen i byerne sker fra et meget lavt udgangspunkt. Byerne er startet med en biodiversitet tæt på nul. Ja, der er kommet lidt mere liv, men det går stadig tilbage i det åbne land og i naturen generelt, og det er med en hastighed, vi ikke har set før.«

 

En af årsagerne til fremgangen er projekter som Vild med vilje, hvor mange kommuner har sat fokus på biodiversiteten, ligesom mange danskere spreder vilde frøblandinger og åbner insekthoteller, og nogle måske lader plæneklipperen stå. Men at lave et bed med vilde blomster her og der i villahaverne og en blomsterfyldt græsrabat løser ikke den krise, naturen er i, siger Carsten Rahbek: 

»Vi skal glæde os over projekter, der får naturen tættere på danskerne, og at vi taler mere om biodiversitet. Du får

nok lidt flere insekter i haven, men i den store sammenhæng gør det ingen forskel. Og de blomsterstriber, vi med glæde planter langs vejene, er de rene dødsfælder for insekterne. Blomsterstriber skal nok give insekter på bilruden, men en blomstrende grøftekant har kun signalværdi. Insekterne kan jo ikke krydse vejen med livet i behold – og skal spise fra blomster og planter, der er fyldt med tungmetaller fra bilernes udstødning.«

»Biodiversitet er vigtig, fordi livet har ubetinget eksistens­berettigelse. Det er helt absurd, at man overhovedet kan sætte spørgsmålstegn ved, om liv har ret til at være her. Det er så typisk menneskeligt, at vi vil vide: Hvad skal man overhovedet bruge den eller hin plante eller insekt til?«
Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet

Carsten Rahbek er medlem af Biodiversitetsrådet, som er nedsat af et flertal i Folketinget. Biodiversitetsrådet består af 9 forskere og eksperter med særlig viden om natur, og rådet skal rådgive regering og Folketing om natur og biodiversitet. Da rådet udsendte sin første rapport i slutningen af november 2022, var konklusionen hård:

 

Biodiversiteten er under hårdt pres og indsatsen for at skabe mere biodiversitet utilstrækkelig. Blandt andet peger Biodiversitetsrådet på, at højst 2,3 procent af den danske natur på land kan betragtes som beskyttet – det skal sammenlignes med et nyt EU-mål om, at 30 procent af naturen på både land og vand skal beskyttes af hensyn til biodiversitet og natur. 

Officielt har Danmark afsat 16 procent til det, der hedder Natura2000-områder, som er en betegnelse, der gives til områder, hvor der skal ske en særlig beskyttelse af naturtyper og vilde dyre- og plantearter. Men de 16 procent dækker langtfra over reel natur, siger Carsten Rahbek: 

»Vi kan finde eksempler på, at der findes golfbaner, benzinstationer, juletræsplantager og opdyrkede marker i de områder, hvor naturen skal beskyttes. Men der er altså ikke meget natur og biodiversitet på golfbaner, benzinstationer, juletræsplantager og opdyrkede marker.« 

Kigger man på tilstanden af den natur, vi reelt har, er svaret heller ikke opløftende, siger Carsten Rahbek: 

»Naturen i Danmark har det elendigt. Vi er et af de lande i Europa, der har mindst natur, og den natur,  vi har, har det skidt.«

Vi dyrker over det hele. Også der, hvor natur burde have plads

En af forklaringerne på, at biodiversiteten har det skidt, skal findes i den måde, vi bruger Danmarks areal på, lyder det fra Carsten Rahbek: 

»Landbruget lægger beslag på mere end 60 procent af arealet i Danmark. Vi ødsler med arealet. Vi forsøger at dyrke jorden til det sidste kornstrå helt ud i strandkanten. Landbrug og de fleste skove i Danmark er ikke natur. Det er rendyrket produktion, og her er ikke gode kår for biodiversiteten.«

Skal man sikre mere natur, kan man i første omgang se på landbrugsstøtten. For skulle landbruget drives på rene markedsvilkår, ville man droppe at dyrke 10-20 procent af arealet, anslår Carsten Rahbek. 

»Vi har et meget konkurrencedygtigt landbrug i Danmark, men vi kan stoppe med at dyrke arealet, uden at det har nævneværdig betydning for samfundsøkonomien. Faktisk ville det nok påvirke den samlede økonomi positivt.«
I Danmark bruger man landbrugsstøtten til at støtte landbrugsproduktion, mens man i andre lande bruger pengene på at skabe natur og øge biodiversiteten.

 
Landbruget optager hovedparten af Danmarks areal, men arealet er faktisk faldet over de sidste 100 år – til gengæld er driften blevet mere intensiv, der bruges mere gødning og flere sprøjtemidler, alt sammen noget, der påvirker biodiversiteten negativt. 

Byerne fylder mere i Danmark. I 1919 optog byerne knap 5 procent af arealet, i dag optager byerne lidt over 9 procent af arealet. Og selvom nogle arter har taget konsekvensen og tilpasset sig livet i byen, glemmer vi de arter, der ikke er tilpasset livet i byen, mener Knud Flensted fra DOF: 

»Hvis alle arter kunne trives i byerne og på de dyrkede marker, så havde naturen det jo godt. Landbruget og byerne fylder på bekostning af naturen. Jeg siger ikke, at mennesket ikke skal være der, og at vi ikke må dyrke afgrøder, men det skal ske i større samhørighed med naturen end i dag.« 

Knud Flensted drømmer om, at vi i Danmark gør en større indsats for naturen i skovene og på de lysåbne arealer. 

»Hvis man vil løse biodiversitetskrisen, skal vi have større arealer, hvor der er fri natur. Landbrugs­arealer skal tages ud af produktion, og der er skove, der ikke skal drives som produktionsskove. Selvfølgelig skal der være plads til en gåtur i skoven, men man skal give plads til, at naturen kan udfolde sig.«

»Naturen i Danmark har det elendigt. Vi er et af de lande i Europa, der har mindst natur, og den natur,  vi har, har det skidt.«
Carsten Rahbek, forsker og medlem af Biodiversitetsrådet

Biodiversitet og klima hænger sammen

Løser man biodiversitetskrisen i Danmark og resten af verden, tager man også et stort skridt i retning af at løse klimakrisen. Udslippet af CO2 kommer ikke kun fra fossile kilder, men er også lagret i træer og andre steder i 
naturen. 1/3 af den CO2-udledning, der forårsager klimaødelæggelse, kommer fra ødelæggelse af naturområder i form af blandt andet skovene og frigivelse af CO2, når man pløjer landbrugsarealer. 

Hvad skal vi overhovedet med biodiversitet?

1844 arter af dyr, svampe og planter er på den danske Rødliste opført som enten »kritisk truet«, »truet« eller »sårbar«, hvilket betyder, at der er en reel risiko for, at arterne kan uddø på kortere eller længere sigt. Medtager forskerne de arter, som de er bekymrede for, bliver listen næsten 3 gange så lang, og listen har aldrig været længere end den Rødliste, der blev offentliggjort ved den seneste opdatering i 2019. Men er der overhovedet brug for alle de arter af sommerfugle, bier og planter? Kunne vi ikke klare os med færre? 

 

Så simpelt må man aldrig stille spørgsmålet, lyder det filosofiske svar fra Rasmus Ejrnæs: 

»Biodiversitet er vigtig, fordi livet har ubetinget eksistens­berettigelse. Det er helt absurd, at man overhovedet kan sætte spørgsmålstegn ved, om liv har ret til at være her. Det er så typisk menneskeligt, at vi vil vide: Hvad skal man overhovedet bruge den eller hin plante eller insekt til?«

Hvis naturen alene skulle tjene menneskets basale behov, var der slet ikke brug for så mange dyr og planter. Så kunne man begrænse udvalget af arter til dem, vi bedst kan lide at spise, og dem, der sørger for at holde drikkevandet rent og luften fuld af ilt. Resten behøver vi ifølge Rasmus Ejrnæs ikke: 

»Vi har 292 biarter i Danmark, men skal måske kun bruge de 5 eller 10 mest almindelige til at bestøve de planter, som skal give os mad. Kynisk kan man sige, at det slet ikke gør noget, at en tredjedel af biarterne i Danmark er truede. Men det bliver sørgeligt og ensformigt, hvis naturen ender sådan.«

»Landbruget og byerne fylder på bekostning af naturen. Jeg siger ikke, at mennesket ikke skal være der, og at vi ikke må dyrke afgrøder, men det skal ske i større samhørighed med naturen end i dag.« 
Knud Flensted, DOF

Biodiversitet har værdi for mennesker – også selvom der teknisk set ikke er brug for alle biarterne. Det er internationale forskere enige om, og i 1992 vedtog en række lande i FN verdens første biodiversitetskonvention, som handlede om en bæredygtig udnyttelse af de naturressourcer, som biodiversiteten skaber, samt at forhindre tab af genetiske diversitet, forhindre uddøen af arter og mindske ødelæggelser af økosystemer. Cirka 50 procent af den globale økonomi BNP kommer fra naturen og biodiversitet. Biodiversitet giver os blandt andet ren luft og vand, sikrer medicin, modvirker sygdomme, skadedyr og naturkatastrofer. Derudover bidrager økosystemerne til regulering klima og hjælper med lagring af den menneskeudledte CO₂.

Heldigvis er der en bølge blandt danskerne for at stoppe tabet af biodiversitet, mener Rasmus Ejrnæs: 

»Vi taler om rewilding, og flere og flere gør noget for naturen. Det er jo fortryllende at gå rundt i vilde naturområder. Folk elsker vilde heste, bisoner og sommerfugle ligesom mig.«

Knud Flensted fra DOF er heller ikke vild med at skulle undvære mellemflagspætten eller andre fuglearter for den sags skyld: 

»Jo mere varieret og unik naturen er, jo mere sætter vi også pris på den. Man behøver jo bare at se en havørn i naturen eller en spurvehøg ved foderbrættet, før man med et fingerknips bliver naturinteresseret. Så går naturen fra at være noget, der bare er i baggrunden, til noget, vi tillægger værdi.«

Se mågen!

I slutningen af 1800-tallet var sølvmågen forholdsvis sjælden i Danmark. Den ynglede især ved Vadehavet. Da sølvmågerne kunne ses ved Søerne i København, var det så stor en sensation, at aviserne skrev om sølvmågens besøg. I dag er der knap 90.000 ynglende sølvmågepar.

Et lille lys i mørket

Den seneste opdatering af Rødlisten viste også, at udvalgte arter er i fremgang. Blandt andet ser man flere sommerfugle af arterne kejserkåbe og det hvide W, og nogle af de store dyr er vendt tilbage. Vi har med held sat bæver og bisonokser ud, og med naturlig indvandring og jagtfred har vi fået flere gæs, svaner, havørne, hjorte og ulve, fortæller Rasmus Ejrnæs:

»Når de store dyr vender tilbage, er det tegn på, at vi har sluppet tøjlerne så meget, at der er kommet vild natur, der passer til blandt andet havørne og ulven. De store dyr er med til at skabe variation og plads til nye arter af især planter og dermed de dyr, der lever af planterne.«

Ulven er nærmest forkætret, men faktisk er ulven et af de mindst farlige af de store dyr. Der er så få ulve i dag, at de ikke spiller en rolle, men i fremtiden kunne ulven komme til at spille en nøglerolle  i naturnationalparkerne ved at jage rundt med de store planteædere. Når de store dyr forstyrres, lader de væksterne stå i forskellige længder i forskellige områder. 

På fuglefronten er der også fremgang at spore. Tranen er blevet mere almindelig, og skestorken, der nærmest var mytisk, er blevet mere almindelig. Knud Flensted fortæller, at mellemflagspætten, som ikke var set i Danmark i 50 år, så småt er på vej igen. Måske slår arten sig ned, og måske kommer der også flere andre fugle. I Danmark har vi nemlig besluttet, at statsskovene fra 2026 skal være urørte. Statsskovene udgør en tredjedel af alle skove i Danmark. 

»De fugle, der er tilpasset den vilde skovnatur, hvor der både er unge og gamle træer og både er tæt skov og åbne arealer, har haft det svært, men jeg er optimistisk. Vi er på rette vej, og vi kan regne med flere arter og flere fugle af hver art, når vi lader større arealer af naturen passe sig selv og giver store dyr lov til at græsse i skovene,« siger Knud Flensted.

Løser man biodiversitetskrisen, er der mange sidegevinster i form af beskyttelse af drikkevandet og en positiv påvirkning af klimaet. Selvom det ser sort ud for biodiversiteten lige nu, er Carsten Rahbek optimist: 
»Vi kan stoppe tilbagegangen, hvis vi gør noget nu. Det er ikke gjort med lidt biodiversitet i haven og lidt med skovene. Det er en markant indsats, der skal til nu, men vi har erkendt problemet og er i gang med at tage de første skridt til at løse biodiversitetskrisen.«