Drømmer du om nye vaner?

Hvornår er noget en vane?

Begrebet vane er faktisk ret bredt, og der findes ikke en autoriseret definition. Politikeren Hartvig Frisch blev berømt for at sige, at kultur er vaner. Altså, at vaner faktisk bare er måder at begå sig på i samfundet. Noget, vi er blevet vant til at gøre for at få hverdagen til at hænge sammen bedst muligt. Alt, vi lærer, som vi ubevidst bliver ved at gøre, og som er en forudsætning for at have det godt, kan man kalde en vane – eller en adfærdsafhængighed. 

Hvad får os til at gentage det samme mønster?

Når vi udfører en vanehandling, udskiller hjernen tre signalstoffer: Noradrenalin, som fokuserer vores tankegang, så vi ved, hvilken vane der skal i spil. Serotonin, der aktiverer den følelse, vi får, når vi udfører vanen. Og dopamin, der er vores lærings- og belønningshormon, som både driver os til at udføre vanen og belønner os, når vanen er udført. Jo flere gange du gør det samme, desto mere sammenflettet bliver vanen og belønningen. Det betyder, at du får en forventning om dopamin, hver gang du står over for en mulig vanehandling, og hvis ikke du udfører handlingen, efterlades et uopfyldt behov. Når noget er blevet en vane, bruger hjernen ikke længere energi på at beslutte, hvad den skal; den gør bare. Hvis vanen skal ændres, må hjernen til gengæld aktivt vælge at gøre noget andet, ellers vil vanen naturligt udfolde sig.

Hvorfor har vi overhovedet vaner?

Hjernens hovedfunktion er at være ’den forudsigende hjerne’. Vi gør det, vi forventer, vil give et positivt resultat. Vaner er gennemprøvet adfærd, som typisk har vist sig at være gavnlig, og når du udfører dem, får du en tryg følelse af, at det nok skal gå. Vanerne sætter vores liv i system, samtidig med at de frigiver plads i hjernen til, at vi kan få nye idéer og udvikle os. Tænk bare på, hvor ofte du er kommet hjem, men ikke kan redegøre for, hvordan eller hvad du så på din vej. Du har været et andet sted i tankerne, fordi du ikke har skullet bruge energi på at finde vej. Var du derimod gået en ny vej hjem, havde du været nødt til at koncentrere dig og ikke haft plads til at tænke på andet.

Er der nogle vaner, vi er født med?

Der er drifter, som er nedarvet. Når vi ikke har spist længe og bliver sultne, er der noget, der driver os til at sørge for, at vi får noget at spise, og der er måder, vi har lært at håndtere trusler på, som er nedarvede. Det er alt sammen noget, vi kan kalde biologiske vaner eller adfærdsmønstre. Andre vaner er kulturelle og tillærte. Det kan være vanen at stå op, når vækkeuret ringer, eller vanen at spise kage klokken 16.00. 

Mennesket er et vanedyr – har dyr også vaner?

Dyr er drevet af arveligt betingede vaner og adfærdsformer. Det meste, de gør, er vanebetinget. Dyr har derfor meget svært ved at lave om på deres adfærd, og nogle dyr kan ikke overleve, hvis deres omstændigheder ændrer sig, fordi de ikke har den forudsigende hjerne, der gør dem i stand til at tilpasse deres vaner til nye omstændigheder. Det kan mennesker til gengæld godt.

Er vaner hæmmende for udvikling? 

Nej, det vil jeg ikke sige, for der, hvor vi for eksempel adskiller os fra dyr, er ved vores evne til faktisk at kunne bryde vaner, der ikke længere er gavnlige for os. Mennesket har en naturlig omstillingsparathed, så vi hele tiden magter at tilpasse os vores omgivelser – på trods af vores vaner. Vanerne bygger på forventningen til det positive resultat, men hvis der er sygdom på skolen, hvis bussen hjem er aflyst, eller hvis du får en ny chef, er det alt sammen noget, der griber ind i dine vaner, og i de situationer bruger du din hjerne til at finde en anden løsning end den vante.

Hvor lang tid tager det at vænne sig af med en dårlig vane?

Det er meget forskelligt fra person til person og fra vane til vane. Det handler i virkeligheden om, hvor meget bekræftelse vanen giver dig – altså, hvor meget dopamin vanen  udløser. Jo mindre udbytte, desto nemmere er det at komme af med en vane. Man siger, at summen af laster er konstant, og det er der noget om. Det er ofte en betingelse for at slippe af med en vane, at man erstatter den med en anden regelmæssig adfærd, som giver en belønning. Ellers føler man sig utilfredsstillet.  

Hvis kultur er vaner, hvordan rykker man så på vaner på samfundsplan? 

Det handler om at lokke med en ny belønning, som gør gamle vaner magtesløse. Skaberne af internettet har for eksempel formået på samfundsplan at erstatte gamle vaner – avislæsning om morgenen – med læsning af nyhederne på nettet. I dag får vi automatisk vores nyheder hvert femte minut, og det er jo meget nemmere. Når en vane skal ændres, skal vi ikke overbevises med logik. Vi skal rammes på forventningen om de positive følelser, der forventes at opstå ved at skifte en »gammel« slidt vane ud med en nyere. Ved at skifte avisen ud med en netavis får jeg flere nyheder oftere og hurtigere. 

Hvordan erstatter man en gammel vane med en ny?

Først og fremmest kræver det tålmodighed og en vis indsats – særligt hvis din nye vane ikke umiddelbart udløser dopamin. Når du spiser en kage, får du en belønning med det samme i kraft af sukkeret. Hvis du gerne vil begynde at løbe regelmæssigt, vil du – inden det bliver en vane – ikke få en øjeblikkelig belønning. Du kan ikke se et resultat på din krop lige med det samme, og du har måske endda ondt. Men hvis du bliver ved, og løbeturen bliver en vane, skyldes det, at der er udløst dopamin, og det lærer dig at blive ved.Det kan også hjælpe at have støttende omgivelser. Nogle mennesker melder sig ind i en klub eller får et netværk på Facebook. At nogen hepper på dig eller giver dig likes, udløser også dopamin, så du lærer, at det er godt, og det kan gøre det lettere.