7 salte snacks til fodboldkampen

Sidder du og bliver lidt småsulten under fodboldkampen og mangler noget salt som modspil til dåseøllen? Der er hjælp at hente. Samvirke har samlet 7 nemme opskrifter på snacks, du akkurat kan nå at lave i pausen

Her er 7 nemme opskrifter på lækre snacks perfekt til en fodboldkamp foran fjernsynet. Når spillerne går til pause, kan du bruge et kvarter i køkkenet, så er du klar til anden halvleg. 

1. Kartoffelskrælchips med røget mayodip

Undgå madspild ved at trylle kartoffelskrællerne om til lækre chips med havsalt. Dyb dem i en røget mayodip med sødme fra ketchup og røgsmag fra paprika. Du kan også krydre chipsene med for eksempel tørret timian eller hvidløgspulver.

Se opskriften her - Kartoffelskrælchips med røget mayodip

2. Ristede paprika- og røgmandler

Den røgede og ristede smag klæder de fleste nødder, som udvikler ekstra karakter efter en tur i ovnen. Lav eventuelt din egen nøddeblanding og kom den på glas, når nødderne er kølet ordentligt af. 

Se opskriften her - Ristede paprika- og røgmandler

3. Sprøde slanger med blå birkes

Prøv de sjove og sprøde slanger med blå birkes. Slangerne er nemme at trylle frem ud af en pakke færdig pizzadej, og smager skønt med en syrlig avocadodip til.

Se opskriften her - Sprøde slanger med blå birkes

4. Nachos med ærteguacamole

Med disse hjemmelavede chips styrer du selv, hvor usund snacken skal være. Nyd dem sammen med ærteguacamole og drøm dig til VM i Mexico.

Se opskriften her - Nachos med ærteguacamole

5. Sour cream & onion stænger

Cremefraiche og forårsløg giver god smag i disse salte stænger – prøv dem i stedet for den færdigkøbte udgave, og prøv dig frem med andre krydderier og krydderurter.

Se opskriften her - Sour cream & onion stænger

6. Parmesanchips

Prøv disse lækre chips lavet af revet parmesan og mexicansk krydderi. Fremgangsmåden er simpel, og du behøver ikke vente mere end et kvarters tid, før snacken er klar.

Se opskriften her - Krydrede parmesanchips

7. Pizzatrekanter

Her får du en supernem opskrift på snacks lavet med pizzadej. Tilsæt dit ynglingsfyld, fold til små trekanter og smid dem i ovnen. 

Se opskriften her - Hurtige pizzatrekanter

Læs mere om