Sprøde slanger med blå birkes

Server sjove og sprøde slanger med blå birkes til dine børn. Slangerne er nemme at trylle frem ud af en pakke færdig pizzadej, og smager skønt med en syrlig avocadodip til.
Sprøde slanger med blå birkes
  • 1 Person

Ingredienser

1 pakke pizzadej
3 spsk. olivenolie
3 spsk. blå birkes
lidt havsalt
2 stk sorte oliven kan undværes
1 stk. avocado moden
0.5 dl. græsk yoghurt
1 håndfuld frisk basilikumblade
1 stk. lime, saft
1 fed hvidløg fintrevet
2 stængler forårsløg i tynde skiver
lidt salt

Sådan gør du

  1. 1.Rul dejen ud på bordet. Pensl med lidt olivenolie og drys birkes på, men efterlad den en ende af dejen uden.
  2. 2.Drys med flagesalt. Skær dejen i ca. 1 1/2 cm brede strimler. Træk lidt i den ene ende, så halen af slangen bliver til en snip. Skær evt. små stykker sort oliven og sæt på som øjne.
  3. 3.Bag slangerne i 8-10 minutter, til de er gyldne.
  4. 4.Imens laves avocadocremen ved at blende alle ingredienser sammen til en creme. Avocadoen kan også mases med en gaffel og røres med de øvrige ingredienser.
Se, hvad vi ellers skriver om: #snacks og tilbehør og #børnevenlig