Lun lakridsmælk med whisky
DRIKKE

Lun lakridsmælk med whisky

En moderne udgave af den irske klassiker ”Scailtin” lavet på varm mælk, whisky, honning og krydderier. Vi har givet den et skud lakrids og lidt appelsinskal, så mælken får masser af smag. Opskriften giver 2-3 glas.
  • 2 Personer

Ingredienser

4 dl. sødmælk
4 spsk. ahornsirup eller sukker, efter smag
6 cl. bourbon eller whisky
1 stk. lakridsrod eller stødt lakridsrod (efter smag)
1 stk. strimmel appelsinskal (økologisk)
- revet muskatnød (kan udelades)
- lakridssirup evt.

Sådan gør du

  1. 1
    Bland mælk, ahornsirup, bourbon, lakridsrod og appelsinskal i en gryde, og lun blandingen over middel varme. Det må endelig ikke koge.
  2. 2
    Smag til med revet muskatnød og evt. lakridssirup.
  3. 3
    Server straks lakridsmælken i varme glas, gerne med lidt friskrevet muskat eller chokolade på toppen.

Tip!

TIP: Lav drikken uden mælk men med en god friskbrygget lakridste i stedet for, så får du en dejlig toddy. Varm glassene til servering ved at fylde dem med kogende vand et par minutter inden servering. Hæld vandet ud og fyld så glassen med den lune drik.