Sådan slipper du af med myrer, der er flyttet ind i dit hus
Byd myrerne på kaffe
Myrer kan ikke lide kaffe. Så tag dit gamle kaffegrums og læg det der, hvor myrerne bor. Eller der, hvor de kommer ind i huset.
Fjern den mad myrerne spiser
Myrer kan lide at spise det samme som mennesker, så sørg for, at der ikke ligger madrester eller krummer på køkkenbordet, for det tiltrækker myrerne. Sørg også for, at de ikke kan gå i skraldespanden. Skraldespanden skal have tætsluttende låg. Og sør for, at der er helt rent på gulvet, bag køleskabet og hvor der ellers kan ligge krummer.
Kogende vand brænder
Er det ikke et helt myrebo, du har med at gøre, kan du have held med at hælde kogende vand på myrerne, og der hvor myrerne bor.
Lokkedåser kan også bruges
Denne løsning fjerner ikke selve myreboet, men en lokkedåse kan bruges til at slippe af med myrer, der for eksempel vandrer hen over køkkenbordet. En lokkedåse er en dåse med myregift i, der dufter, så myrerne tiltrækkes.
Muskatnød kan måske sende dem væk
Riv noget muskatnød, der hvor du kan se myrerne bor eller kommer ind i dit hus.
Den sidste udvej er gift
Gift mod myrer må ikke bruges udendørs, da det også kan skade andre dyr. Gift er skadeligt, og du skal kun bruge gift som sidste udvej. Bland myregift med vand og honning og hæld det ned i myreboet.