Hvorfor flager vi?

Som sendt fra himlen

Siden Valdemar Sejr i 1219 fik det danske flag sendt fra oven under et korstog i det nuværende Estland, har Dannebrog hængt uløseligt sammen med den danske nationalfølelse. Vi kommer flag på alt fra flagstænger til lagkager og juletræer, og der er ikke andre nationer, der bruger nationalflaget så meget som Danmark.

Ifølge Inge Adriansen, der har skrevet bogen »Nationale symboler i Det danske Rige 1830-2000«, hænger brugen af det danske flag sammen med en helt bestemt periode i Danmarks historie.

»Under Treårskrigen 1848-1851 voksede der en stærk nationalfølelse frem, som blandt andet kom til udtryk i gaderne med mange dannebrogsflag. Det på trods af, at det på daværende tidspunkt var ulovligt for almindelige borgere at bruge flaget – det var forbeholdt kongen og statsmagten. Ikke desto mindre er det i denne periode, at Dannebrog for alvor bliver taget i brug som folkeligt festsymbol.«

Det ulovlige flag

Men selvom flaget blev brugt flittigt under Treårskrigen, var det faktisk ulovligt for danskerne at flage i den periode. Frederik d. 6. havde indført forbud mod at flage med Dannebrog i 1834. 

»Frederik d. 6. er ellers kendt som en konge af folket, men alligevel indførte han forbuddet og gjorde meget ud af, at det blev håndhævet. Han havde set, hvad der var sket i Frankrig under revolutionerne i 1789 og 1830, hvor Trikoloren var et frihedssymbol, der var med til at samle folket, så han tog sine forholdsregler,« forklarer Inge Adriansen.

Først i 1854 bliver det tilladt at flage med Dannebrog som led i demokratiseringen efter indførelsen af Grundloven i 1849, og det er altså ret nemt at sætte en finger på, hvornår vi for alvor begynder at flage som borgere i Danmark. Nationalismen fra Treårskrigen levede nemlig videre i bedste velgående.

Flaget er hygge

Hvor flaget i andre lande er statens symbol og nærmest kun bliver brugt i sammenhæng med statens bygninger, har danskerne overtaget det statslige symbol som deres private symbol, der især signalerer hygge.

»I løbet af slutningen af 1800-tallet begynder kolonihavebevægelsen at bruge Dannebrog. Når Dannebrog hejses ved kolonihavehusene, signalerer det ikke umiddelbart noget med nationalstaten, men først og fremmest, at her er der nogen hjemme, og at gæster er velkomne. Det ser man ikke rigtig i andre lande,« siger Inge Adriansen.

Derfor bliver andre nationaliteter ofte overraskede af vores brug af Dannebrog i alle mulige og umulige sammenhænge.

Nationaliteten er afdramatiseret

Den eneste grund til, at vi kan tillade os at flage i så stort omfang, er ifølge Inge Adriansen, at vi som nation ikke er større. 

»Når vi kun er fem millioner, bliver det ikke så voldsomt, at vi bruger nationalsymbolet så meget. Hvis 80 millioner tyskere gjorde det samme, ville det måske virke truende, men den danske nationalitet er afdramatiseret, når det handler om Dannebrog.«