Hvidløgs- og krydderurtebrød
SNACKS OG TILBEHøR

Hvidløgs- og krydderurtebrød

Lækker som snack, men også skøn som tilbehør, f.eks. til en grøntsagssuppe. Et sikkert hit for både børn og voksne. Opskriften er fra kogebogen "Sofra" af Rukiye Benli.
  • 4 Personer
  • 25 Minutes

Det skal du bruge:

1 flute – baguette, ciabattabrød eller andet lignende brød
20 g Forskellige krydder­urter, f.eks. bredbladet persille, dild, mynte, estragon, oregano m.m.
2 fed hvidløg
100 g smør (blødt)
lidt flagesalt
2 tsk. Chiliflager (pulbiber) , hvis ønsket

Sådan gør du

  1. 1
    Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Hak alle krydderurterne helt fint. Riv eller hak hvidløget helt fint. Rør det op sammen med det bløde smør.
  2. 2
    Skær brødet på langs, og smør et tykt lag af smørret på. Gem gerne lige en lille smule af smørret. Bag brødet i ca. 15 minutter, indtil det er sprødt omkring kanterne.
  3. 3
    Tag brødet ud af ovnen, og top evt. op med lidt af det resterende smør. Server rygende varme med et drys flagesalt og evt. lidt pulbiber.

Tip!

Du kan også skære brødet i skiver og riste det i ovnen først – gerne penslet med lidt olivenolie. Kom en lille klat kryddersmør på skiverne, og rist dem i et minuts tid mere i ovnen. Så har du små, lækre og meget sprøde hapsere.