Redaktionen anbefaler
Med farvekridt, papir, sort tusch og blade fra naturen kan du og børnene nemt lave farverige blade med ansigter.
Blade findes i alle former og størrelser, og med et stykke papir og lidt farvekridt kan man fremhæve deres fine mønstre og årer ved at lave bladaftryk. Det er en rolig og hyggelig aktivitet, jeg husker fra min egen barndom, og her kan børnene opdage, hvor forskellige blade egentlig er – og samtidig skabe små kunstværker med personlighed og liv.
Start med at samle lidt blade i forskellige størrelser og fra forskellige træer og buske. Læg så et blad med bagsiden opad, og læg et stykke papir ovenpå. Farv forsigtigt hen over papiret med et farvekridt, indtil bladets form og årer træder tydeligt frem. Når aftrykket er færdigt, kan I tegne små ansigter, arme eller ben på med sort tusch, så bladene forvandles til glade, sjove eller finurlige figurer. Det er en aktivitet, der får børn til at kigge nærmere på naturens detaljer og giver masser af mulighed for fantasi og hyggestunder udenfor.
Hoppende sæbebobler er et hit blandt store og små. Sørg for at finde et sted med læ, så boblerne ikke flyver væk.
Start med at samle lidt blade i forskellige størrelser og fra forskellige træer og buske. Læg så et blad med bagsiden opad, og læg et stykke papir ovenpå. Farv forsigtigt hen over papiret med et farvekridt, indtil bladets form og årer træder tydeligt frem. Når aftrykket er færdigt, kan I tegne små ansigter, arme eller ben på med sort tusch, så bladene forvandles til glade, sjove eller finurlige figurer. Det er en aktivitet, der får børn til at kigge nærmere på naturens detaljer og giver masser af mulighed for fantasi og hyggestunder udenfor.
Rør sukker og opvaskemiddel sammen i varmt vand, indtil sukkeret er helt opløst. Dyp sugerøret ned i sæbevandet, og pust forsigtigt. Hvis du har en bomuldstrøje eller en strømpe over hånden, kan du få boblen til at hoppe fra hånd til hånd uden at springe. Men husk at være tålmodig, og prøv det et vindstille sted i haven. Det er sjovt og lidt udfordrende, og mine børn og jeg synes, det er så f scinerende, når det lykkes at få en boble til at hoppe igen og igen.
En papkasse, søm og en hammer - mere skal der ikke til for at lære de mindste, hvordan man slår sømmene rigtigt i.
Denne aktivitet er helt enkel, men alligevel virkelig tilfredsstillende for både små og store hænder. Det går ud på at hamre
søm i en papkasse – og det er meget sjovere, end det lyder. Små børn elsker at efterligne os voksne, gerne med de samme redskaber, vi til daglig bruger, og her kan barnet få følelsen af at kunne noget selv. Dit barn kan lave mønstre, stave navne eller bare slå søm tilfældigt i.
Find en papkasse, og sæt den på jorden eller på et bord. Giv barnet nogle søm og en hammer, og lad dit barn hamre sømmene ned i papkassen et efter et. Vis gerne, hvordan det gøres, hvis dit barn ikke er vant til det. Eller hold evt. sømmet for barnet, hvis det driller lidt i starten. For lidt ekstra leg kan I tegne et motiv på papkassen, som barnet skal følge med sømmene.
Kikærtevandet kan bruges til mange ting. Du kan bl.a. piske væsken til blødt, luftigt skum.
Nogle gange gemmer der sig de sjoveste lege i de mest uventede ting – såsom væsken fra en dåse kikærter. Væsken kaldes aquafaba, og når den piskes, bliver den til blødt, luftigt skum, som er perfekt til leg udenfor – og her kan de små børn sagtens være med, for i modsætning til sæbeskum sker der intet ved, at barnet smager lidt på denne skumfest.
Hæld noget af væsken fra en dåse kikærter i en skål, og tilføj et par dråber frugtfarve. Pisk den, til den bliver luftig og fast som marengsskum. Hæld skummet over i en skål eller bakke, og lav hurtigt en ny portion med en anden farve. Skumfesten skal gerne starte, så snart skummet er pisket færdigt. Skummet holder sig nemlig ikke særlig længe, så det er en leg, der skal nydes her og nu – et sanseligt øjeblik fyldt med farver og dejlig sansestimulering. Og rengøringen skal du ikke tænke meget over, når du leger med det udenfor.
Når vejen bliver til en jungle, en skovbund eller et sørøverskib, så er der lagt op til leg. Med lidt gadekridt kan du tegne en forhindringsbane fyldt med sjove udfordringer, som barnet skal hoppe, balancere og løbe igennem. Der er mulighed for masser af sjove bevægelser og for at få pulsen op. Og det gode er, at banen nemt kan justeres løbende, gøres større og sjovere, alt efter barnets evner og interesser.
Tegn en kæmpe bane på en stille vej eller i en indkørsel. Brug fantasien: Åkander til at hoppe på, svampe at springe fra, en planke, der skal balanceres på, og balloner, der skal “poppes” med fødderne eller hænderne. Fortæl barnet, hvad udfordringen er ved hver tegning, gå gerne forrest, og vis barnet, hvilke bevægelser der passer til de forskellige tegninger. Klar jer gennem banen sammen, for leg og bevægelse er mindst lige så sjovt og sundt for voksne. Du kan udvide legen med tidtagning, hvis banen bliver for kedelig efter nogle runder.
Kilde: 'Udestunder - 35 sjove børneaktiviteter under åben himmel' af Kristina Wildenhoft/Kriblekongen