Spiseligt foto: Sådan får du dit eget billede på kagen

Hvis fødselsdagskagen skal være ekstra personlig, kan du få dit eget private foto printet i spiseligt glasur. Lige til at lægge på din kage.

Samvirkes journalist Astrid Skov har lagt ansigt til en personlig kage. Kagen er hjemmebagt, og printet blev leveret på få dage fra logokager.dk

Få dit private billede på kagen

Der findes mange måder at gøre kager festlige på. Hvis du vil pifte festkagen op med et personligt twist, er det muligt at få sit eget private billede printet på kagen. Du kan bage kagen selv og blot bestille sukkerportrættet. Du kan også slippe for al besværet og få en færdig kage med portræt leveret.

Der findes flere forskellige hjemmesider, der laver kageprint i mange størrelser og former.

Portrættet kan spises og smager af sukker

Dit billede bliver printet i sukkerglasur, der er let at lægge på kagen. Du kan bruge lidt glasur som lim, så billedet sidder godt fast. Billedet smager af sukker, og hvis du vil have lidt ekstra smag, kan du lægge et lag marcipan eller fondant under kageprintet. Det giver en god smag.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Personlige kager til enhver lejlighed

Skal lille Mathias døbes, har naboen sølvbryllup eller skal du selv holde en fødselsdagsfest, er den personlige kage oplagt. Du kan også printe firmaets logo, hvis der er jubilæum, fødselsdag eller reception på jobbet. Eller måske har du et sjovt billede af chefen, der skal på kagen til firmajulefrokosten. Der er masser af muligheder for at servere en flot, sjov eller anderledes kage.

Se disse hjemmesider for information og inspiration til din næste fødselsdagskage

http://www.kagedeko.dk



http://logokager.dk

Læs mere om