Hvorfor har man lyst til noget sødt efter mad?

Nej, der findes ikke en dessertmave, selvom man kan føle det sådan. Men hvorfor har man næsten altid lige plads og lyst til noget sødt efter aftensmaden?

Lysten vinder over mæthed 

Du er mæt. Faktisk så mæt, at du ikke føler, du kan spise mere. Men så kommer spørgsmålet: “Er der nogen, der vil have dessert?” Og pludselig lyder et stykke chokoladekage alligevel ikke helt tosset. Men hvordan kan vi være mætte og samtidig have lyst til at spise mere? 

Det korte svar er, at mæthed og lyst ikke nødvendigvis følges ad. Når vi har spist, sender kroppen signaler til hjernen om, at den har fået nok mad. Mave-tarm-systemet, blodsukker og forskellige hormoner er med til at regulere vores fornemmelse af sult og mæthed. 

Men samtidig har hjernen et andet system, der handler om lyst og belønning. Det kan få os til at få lyst til noget bestemt, selvom vi ikke længere er sultne. Det er ifølge Jørgen Valeur, overlæge ved Lovisenberg Diakonale Sykehus og professor ved Universitetet i Oslo, en af forklaringerne på, at man godt kan være fysisk mæt og stadig have lyst til dessert. Mæthed kan altså få den fysiske sult til at forsvinde, uden nødvendigvis at slukke for lysten til noget, vi synes smager godt. Og især sødt kan være svært at sige nej til. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Mavesækken udvider sig

Du kender sikkert begrebet ’dessertmave’, men der findes selvfølgelig ikke en ekstra mave, der åbner sig udelukkende til dessert. En del af forklaringen på, at desserten alligevel kan få plads, selvom du lige har spist dig mæt, er det, der kaldes sensorisk-specifik mæthed. Når vi har spist os mætte i én bestemt smag, bliver vi mindre interesserede i netop den smag. Men det betyder ikke nødvendigvis, at appetitten på andre smage er væk. Hvis du lige har spist en salt hovedret, kan noget sødt derfor stadig virke fristende. 

Som Jørgen Valeur beskriver i Tidsskrift for Den norske lægeforening, kan der også være en mere direkte fysiologisk forklaring på dessertmaven. Når vi spiser, udvider mavesækken sig, så der bliver plads til maden. Glukose - den form for sukker, kroppen bruger som energi - kan påvirke denne mekanisme, så mavesækken slapper mere af og kan rumme mere. Der er altså ikke tale om, at der pludselig bliver skabt ekstra plads i en ny mavelomme, men kroppen kan på forskellige måder gøre det muligt at få lidt mere ned. 

Men det er ikke hele forklaringen. 

For hvis du plejer at spise noget sødt efter aftensmaden, kan selve vanen også være med til at skabe lysten. Hjernen kan lære, at når hovedretten er slut, kommer der dessert. Efterhånden kan tidspunktet eller forventningen om noget sødt derfor være nok til at sætte trangen i gang. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis er fysisk sulten, bare fordi man har lyst til chokolade efter maden.  

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Måltidet inden desserten kan gøre en forskel 

Det, du har spist, kan også spille en rolle. Et måltid med protein og fibre giver generelt en mere stabil mæthed og kan derfor mindske den efterfølgende lyst til sødt sammenlignet med et måltid, der i højere grad består af meget kulhydrat. 

Men igen er der ikke én forklaring, der passer på alle. For selv efter et mættende måltid kan hjernens belønningssystem, vaner og forventninger få betydning for, hvad du har lyst til bagefter. Hvis du samtidig er træt eller stresset, kan lysten til noget sødt blive stærkere. Søvnmangel og stress påvirker nemlig blandt andet de systemer i kroppen, der regulerer appetit og belønning. 

Er desserten blevet en vane?

At få lyst til noget sødt efter et måltid er ikke i sig selv et problem. Det afgørende er blandt andet, hvor ofte det sker, hvor meget man spiser, og om man selv oplever, at man har svært ved at styre det. Der er altså forskel på at have lyst til et par stykker chokolade efter aftensmaden og på at føle, at man ikke kan lade være med at spise store mængder sødt. 

Hvis du oplever, at lysten til sødt især kommer efter måltider, kan det være værd at se på både maden og vanen. Et måltid med protein og fibre kan være med til at give en god mæthed. Du kan også prøve at drikke vand eller te, når måltidet er slut, i stedet for automatisk at gå efter noget sødt. Hvis du altid spiser dessert på samme tidspunkt, kan du prøve at bryde rutinen. Spis ikke dessert efter måltidet et par gange, og se, om lysten bliver mindre. På den måde kan det indlærte signal mellem måltidet og det søde gradvis blive svagere. Men der er heller ingen grund til at gøre lysten til dessert til en kamp. For nogle gange er forklaringen ganske enkelt, at du er mæt, men stadig har lyst til noget, der smager godt. 

Fik du lyst til noget sødt af at læse artiklen? 

Læs mere om