jul

Nu drikker 3 gange så mange danskere portvin

Portvin smager, så englene synger, og december er da også måneden, hvor vi drikker allermest portvin. Men faktisk er salget af den søde portugisiske dessertvin i fremgang hele året

Tawny-portvinene bliver lysere med alderen. Tawny-portvinene er fadlagrede og kendes på en brunlig, nøddeagtig farve og en mere kompleks, karamelliseret smag sammenlignet med Ruby portvin

Portvin er populært

Selvom vi danskere drikker meget mere rødvin end portvin, begynder portvin at fylde mere og mere på de danske middagsborde. På 10 år – fra 2014 til 2024 – er den søde dessertvins andel af det samlede vinsalg tredoblet, så den nu udgør mere end 1,5 % af al den vin, danskerne drikker. 

Vinen over disken

En tilbagevendende tradition i Coop er at udvælge årets juleportvin. Dette år er valget faldet på en Tawny 10 Year Old fra den traditionsrige producent Burmester. Årets portvin har noter af sveske, akaciehonning, nødder, kaffe og varme krydderier, hvilket 
gør den ideel til ethvert julebord. 

Coop er i øvrigt den kunde i verden, der lægger de største enkeltordrer i Duorodalen i Portugal, hvor portvin produceres.

Se den blandt andet i tilbudsavisen

Husk - portvin skal drikkes, holdbarheden er ikke evig

… men der er ingen grund til at bunde. Selvom portvin som hovedregel skal drikkes kort tid efter åbning, er der forskel på, hvor lang tid den holder. Hvis ikke du har mange gæster eller er klar på portvin til aftenkaffen hver dag, skal du sigte efter typerne tawny eller colheita, der har en holdbarhed på et par uger efter åbning. Typerne ruby, late bottled vintage (LBV) og vintage skal helst drikkes inden for en uge. 

Vidste du ...

… at for den bedste smagsoplevelse skal de forskellige typer portvin nydes ved forskellige temperaturer? Ruby og vintage er bedst ved 16-18 grader, tawny ved 12-14 grader, og den hvide og roséportvinen skal køles til 6-10 grader.  

Portvin fremstilles kun ét bestemt sted

Portvin er en hedvinstype, der udelukkende fremstilles i Douro-dalen i Portugal. Vinen får sin karakteristiske sødme og fylde i fremstillingsprocessen, hvor gæringen stoppes tidligere end ved f.eks. rødvin. Dermed beholdes en større del af druens naturlige sukkerindhold. Gæringen stoppes med druesprit, hvilket skaber den højere alkoholprocent på 19-22 %, og alt efter portvins­typen lagres vinen derefter på fad i kortere eller længere tid. 
 

Læs mere om