Redaktionen anbefaler






Et studie ledet af forskere fra Københavns Universitet viser, at ultraforarbejdede fødevarer fører til vægtøgning, er hormonforstyrrende og forbindes med faldende sædkvalitet. De ultraforarbejdede fødevarer er den type fødevarer, der indeholder industrielle og syntetiske ingredienser, som du ikke finder på en almindelig butikshylde eller som almindelig råvare i et køkken.
Resultaterne fra studiet peger på, at det er forarbejdningen af fødevarerne, der gør dem skadelige for både stofskifte og fertilitet.
I løbet af de sidste 50 år er forekomsten af fedme og type 2-diabetes steget markant, mens sædkvaliteten generelt set er faldet. En mulig årsag til disse ændringer kan være de ultraforarbejdede fødevarers stigende popularitet. De er nemlig blevet koblet til en række negative helbredseffekter. Forskere har dog været usikre på, om det skyldes de industrielle ingredienser, selve forarbejdningen, eller om det er, fordi disse fødevarer får folk til at spise mere, end de burde.
Et internationalt forskerhold har nu opdaget, at folk tager mere på i vægt på en ultraforarbejdet kost sammenlignet med en minimalt forarbejdet kost – selv når de indtager det samme antal kalorier. Studiet afslører også, at en kost med mange ultraforarbejdede fødevarer medfører højere niveauer af hormonforstyrrende stoffer, som er kendt for at påvirke sædkvaliteten.
"Vores resultater viser, at ultraforarbejdede fødevarer skader vores reproduktive og metaboliske sundhed – selv når de ikke indtages i overdrevne mængder. Det tyder på, at det er selve forarbejdningen, der gør dem skadelige," siger Jessica Preston, hovedforfatter på studiet, som udførte forskningen under sit ph.d.-forløb ved Københavns Universitet.
I år 2044 vil den gennemsnitlige sædcellekoncentration måske være 0. I hvert fald hvis udviklingen i mænds sædkvalitet fortsætter, som den har gjort indtil nu.
Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at de fleste af os kender nogle, der har været i fertilitetsbehandling. Antallet af sædceller, en mand producerer, er nemlig halveret de seneste 50 år, og cirka hvert tiende barn kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning.
For at få de mest præcise data sammenlignede forskerne sundhedseffekterne hos en række mænd, når de indtog henholdsvis uforarbejdet og ultraforarbejdet kost. De rekrutterede 43 mænd i alderen 20 til 35 år, som hver tilbragte tre uger på hver af de to kosttyper med tre måneders pause imellem. Halvdelen startede med den ultraforarbejdede kost og halvdelen med den uforarbejdede. Derudover fik halvdelen af deltagerne en højkaloriekost med 500 ekstra kalorier dagligt, mens resten fik en kost med et kalorieindhold tilpasset deres størrelse, alder og aktivitetsniveau. Deltagerne vidste ikke, hvilken kost de fik. Begge kosttyper indeholdt samme mængde kalorier, protein, kulhydrater og fedt.
Mændene tog omkring 1 kilo mere på i fedtmasse under den ultraforarbejdede kost sammenlignet med den uforarbejdede – uanset om de fik en normal eller ekstra mængde kalorier.
Forskerne opdagede også en bekymrende stigning i niveauet af det hormonforstyrrende stof phthalat cxMINP – et stof, der bruges i plast – hos mændene på den ultraforarbejdede kost. Disse mænd oplevede også fald i niveauerne af testosteron og follikelstimulerende hormon, som er afgørende for sædproduktionen.
"Vi blev chokerede over, hvor mange kropsfunktioner der blev forstyrret af ultraforarbejdede fødevarer – selv hos raske unge mænd. De langsigtede konsekvenser er alarmerende og understreger behovet for at revidere ernæringsvejledninger for bedre at beskytte mod kroniske sygdomme," siger professor Romain Barrès, seniorforfatter på studiet, fra Københavns Universitet.
Kilde: Københavns Universitet