Er den grå chokolade o.k.?
Kan jeg bruge chokolade, der er blevet grå, til at overtrække kager med?
Jytte Møller
Svar fra Mia Kristensen
Grå chokolade er chokolade, som er opbevaret forkert dvs. ved en ustabil eller høj temperatur. Hvis chokoladen endnu ikke er gammel og smuldrende, så kan du temperere den og bruge den til overtræk.
Ellers kan du nemmest smelte den over vandbad sammen med ca. 25 g smør eller fløde pr. 100 g chokolade og herefter hælde den ud over kagen. Så bliver den til en fast glasur/creme, når den køler ned.
Mia Kristensen underviser i kvalitet, ingredienser og køkkenfærdigheder på Københavns Professionshøjskole. Er uddannet inden for fødevarevidenskab på Københavns Universitet.