søvn

A-menneskerne: Oppe før en vis herre

A-menneskerne – efter sigende halvdelen af befolkningen – nyder morgenstunden, mens vi andre stadig snoozer. Samvirke har mødt 4 morgenfriske danskere, som alle elsker at komme ud af fjerene

»Det føles lidt som at vinde over sine egne dæmoner«

»Jeg har lagt mine vaner og rutiner om, fordi jeg har nogle mål og ambitioner – blandt andet, at jeg gerne vil starte egen virksomhed. Derfor kræver det, at jeg lægger tid i det – og ikke spilder den unødvendigt. Alt efter hvad jeg skal nå om morgenen, så er klokken typisk halv 5, når jeg står op. Jeg tager enten i fitnesscenteret eller løber en tur rundt om søerne i København. Så kan jeg nå at komme hjem, gå i bad, spise morgenmad og så være klar til at tage på arbejde.

Følelsen af at have lyst til at blive liggende i sengen kender jeg rigtig godt, men efter det er blevet en rutine, føler jeg mig anderledes godt tilpas i de tidlige morgentimer. Det føles lidt som at vinde over sine egne dæmoner.

I starten brugte jeg Instagram rigtig meget til at smide et billede op, hvor jeg sagde, »I morgen står jeg op kl. 4.30 og træner – tror du på mig?« Det var en motivationsfaktor for mig til så også at gøre det. Enkelte har måske set mine billeder som noget negativt, altså at jeg prøvede på at blære mig eller sådan noget, men det har udelukkende handlet om at holde mig selv i ørerne.«

Tarek Slimani, 27 år, customer success manager

Klokken 04:46 – Nørrebrogade i København

»Min hjerne sidder bedst sammen lige der om morgenen efter en kop kaffe«

»Det med at blive liggende og gasse den har jeg aldrig været god til. Ikke fordi jeg nødvendigvis flyver ud af sengen, men jeg gider ikke ligge der og kukkelure.

Klokken er typisk omkring 5 – måske lidt i, når jeg vågner. Især, hvis jeg ikke har planer om aftenen, så går jeg tidligt i seng og vågner, når der er helt stille om morgenen. Så står jeg op og laver kaffe, tjekker lidt nyheder og maler måske lidt. Der er bare så dejlig stille. Hvis jeg en sjælden gang imellem er kommet meget sent i seng og først vågner kl. 10, så føler jeg, at hele dagen er gået. Rent spild.

Min hjerne sidder bedst sammen lige der om morgenen efter en kop kaffe. Jeg arbejder faktisk bedst der. Lige præcis det at male er helt vidunderligt, når der er helt stille. Så sidder jeg bare der og laver den absolut mest stille syssel, som du nærmest kan foretage dig.«

Bo Møller Andersen, 49 år, billedkunstner og journalist

Klokken 05:26 – Frederiksborggade i København

»Der er ingen på gaden, så der er ingen, der kan se, at jeg har søvn i øjnene«

»Når man bor i byen, kan det være svært at få rigtig natur. Men når jeg er oppe kl. 5, så kan jeg få lidt af det der input med fuglesang og dufte, vejret, årstiderne og solen, der står op. Hvor det bare er mig og hunden.

Der er ingen mennesker på gaden, så der er ingen, der kan se, at jeg har søvn i øjnene. Og det er jeg egentlig også ligeglad med. Det er hunden, det handler om – og om at komme ud og få noget frisk luft.

I min dagligdag skal jeg forholde mig til rigtig mange mennesker, så det er lækkert at have tid, hvor det kun er hunden, det drejer sig om. Hvis jeg ikke skal ud med hende, så mangler jeg noget. Jeg bliver rastløs. Dagen bliver skæv på en måde - og den forsvinder alt for hurtigt. Jeg har brug for dagslyset og den der time, hvor der ikke er andre, jeg skal forholde mig til.«

Gitte Laura Molnit, 36 år, afdelingsleder, og Stella Nova, 1 år, australsk hyrdehund

Klokken 05:11 – Englandsvej på Amager

»Vi ser mågerne vågne«

»Når jeg vågner, hopper jeg direkte i rotøjet, så er jeg klar, når vi mødes kvart over 5 og rigger båden til med redningsveste, bundpropper og årer. Og så er det ellers af sted, 10 kilometer. For det meste ligger mågerne stille på vandet og er trætte, mens vi kan se solen stå op i horisonten. Det er et energikick og virkelig dejligt at få noget lys og luft.

Skiftetøjet har jeg pakket, og jeg bor tæt på havnen, så jeg skal bare op lidt i 5 for at nå det. Bagefter kan jeg tage direkte på arbejde. Der er nogle mennesker, som jo næsten går fra deres varme seng, ud i bilen og så på arbejde. De sover nærmest stadig, når de møder ind. Der er jeg nok lidt friskere.

På nogle dage kan det godt betyde noget at have forpligtet sig til at ro sammen med andre. Især på de dage, hvor jeg godt kunne have vendt mig om og sovet videre eller bare ligget og gasset den under dynen, der er det godt at have nogen, som venter på en.«