A- eller B-menneske? Du kan selv styre det

Det kan være svært at være B-menneske, når man skal møde klokken 8 på jobbet eller i skolen. Men biologi er ikke den eneste forklaring på vores døgnrytme. De eksterne faktorer betyder endnu mere - og dem er du selv herre over, siger ekspert.

Søvn er vigtigt for vores sundhed, alligevel sover en femtedel af danskerne for lidt.

Sovetryne

For nogle kan en mødetid klokken 8 om morgenen virke næsten umulig. Men man kan godt rykke sin døgnrytme, selvom det kan være svært. Poul Jørgen Jennum, professor og overlæge fra Dansk Center for Søvnmedicin forklarer, at døgnrytmen er bestemt af en biologisk faktor og en ekstern faktor. Den eksterne faktor er du selv herre over.

»Det er en fysiologisk proces, der fungerer i hjernen. Der er en meget stærk biologisk komponent, men en endnu stærkere udlevet komponent. Hvis du udlever en rytme, som afviger fra din biologisk rytme, så kan du kombinere dig til at få en døgnrytme, som du ikke har biologisk set,« siger han.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

24 timer

Et døgn varer 24 timer, og det er svært at lave om på. De fleste mennesker har dog en biologisk døgnrytme, der er tættere på 25 timer, hvilket betyder, at de bliver trætte senere og senere om aftenen. Det gør, at de har tendens til at være B-mennesker, fordi de kommer senere og senere i seng.

De mennesker, der har en naturlig døgnrytme på under 24 timer, vil derimod blive trætte tidligere og tidligere om aftenen. Det er dog langt de færreste, der har en døgnrytme på under 24 timer.

Den døgnrytme man udlever, er heldigvis meget påvirkelig af eksterne faktorer, som lys, motion og ikke mindst søvn. Derfor kan man i praksis sagtens have en døgnrytme, som følger dagens naturlige længde, selvom man biologisk har tendens til at være B-menneske.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Man kan vælge at være B-menneske

Poul Jørgen Jennum forklarer, at man ikke taler om A- og B-mennesker i biologiens verden. B-mennesker er adfærdsbetinget.

»Hvis du synes, det er sjovt at sidde oppe om natten og se på en morsom tv-udsendelse, så vælger du en livsførelse, som forskubber din døgnrytme i kontrast til dit biologiske behov. Det er i virkeligheden hovedårsagen til det, vi kalder A- og B-mennesker. Et udlevet B-menneske er ikke nødvendigvis et genetisk betinget B-menneske, men en person, der simpelthen ikke kan komme i seng,« siger Poul Jørgen Jennum.

The Two-Process Model of Sleep

2 processer bestemmer

For bedre at forstå mekanismerne, der bestemmer vores søvnrytmer, bruger man ‘The Two-Process Model og Sleep’. Modellen beskriver sammenhængen mellem døgnrytme (C) og søvnbehov (S).

I løbet af dagen stiger ens søvnbehov, som ‘tæller ned’ til, hvornår din krop har brug for at sove igen.

Døgnrytmen modvirke processen i løbet af dagen, men ens energiniveau vil typisk begynde at falde igen i løbet af aftenen, hvor du bliver træt og er klar til at sove igen.

Læs mere om