A- eller B-menneske? Du kan selv styre det

Sovetryne

For nogle kan en mødetid klokken 8 om morgenen virke næsten umulig. Men man kan godt rykke sin døgnrytme, selvom det kan være svært. Poul Jørgen Jennum, professor og overlæge fra Dansk Center for Søvnmedicin forklarer, at døgnrytmen er bestemt af en biologisk faktor og en ekstern faktor. Den eksterne faktor er du selv herre over.

»Det er en fysiologisk proces, der fungerer i hjernen. Der er en meget stærk biologisk komponent, men en endnu stærkere udlevet komponent. Hvis du udlever en rytme, som afviger fra din biologisk rytme, så kan du kombinere dig til at få en døgnrytme, som du ikke har biologisk set,« siger han.

24 timer

Et døgn varer 24 timer, og det er svært at lave om på. De fleste mennesker har dog en biologisk døgnrytme, der er tættere på 25 timer, hvilket betyder, at de bliver trætte senere og senere om aftenen. Det gør, at de har tendens til at være B-mennesker, fordi de kommer senere og senere i seng.

De mennesker, der har en naturlig døgnrytme på under 24 timer, vil derimod blive trætte tidligere og tidligere om aftenen. Det er dog langt de færreste, der har en døgnrytme på under 24 timer.

Den døgnrytme man udlever, er heldigvis meget påvirkelig af eksterne faktorer, som lys, motion og ikke mindst søvn. Derfor kan man i praksis sagtens have en døgnrytme, som følger dagens naturlige længde, selvom man biologisk har tendens til at være B-menneske.

Man kan vælge at være B-menneske

Poul Jørgen Jennum forklarer, at man ikke taler om A- og B-mennesker i biologiens verden. B-mennesker er adfærdsbetinget.

»Hvis du synes, det er sjovt at sidde oppe om natten og se på en morsom tv-udsendelse, så vælger du en livsførelse, som forskubber din døgnrytme i kontrast til dit biologiske behov. Det er i virkeligheden hovedårsagen til det, vi kalder A- og B-mennesker. Et udlevet B-menneske er ikke nødvendigvis et genetisk betinget B-menneske, men en person, der simpelthen ikke kan komme i seng,« siger Poul Jørgen Jennum.