Kvinder har dårligere fysisk og mentalt helbred end mænd. Alligevel lever kvinder næsten 4 år længere. Den forventede levetid er i dag 79 år for mænd og 82,9 år for kvinder.
Kostvaner
De fleste af os ved godt, at kosten har stor betydning for vores sundhed. Men vi bliver nemt fristet, når der er kontorkage og fredagsslik.
Hver 6. dansker har et usundt kostmønster, og værst står det til for mændene, der spiser mest usundt.
Over halvdelen af os drømmer da også om at spise sundere - det gælder især kvinderne.
Lægebesøg
Mænd er ofte dårligere til at gå til lægen, når de bliver syge. I 2014 stod mænd for under 40 procent af alle lægebesøg.
Mænd er dog oftere indlagt end kvinder, når man ser bort fra indlæggelser i forbindelse med graviditet og fødsler.
Fysisk helbred
Kvinders fysiske helbred er dårligere end mænds.
Omkring 13 procent af de danske kvinder har det skidt fysisk, mens det samme gælder for 9 procent af mændene.
Overvægt
Over halvdelen af danskerne er overvægtige. Det ser værst ud for den mandlige del af befolkningen.
Cirka 58 af mændene er overvægtige, mens det gælder for 45 % af kvinderne.
Overvægt kan skyldes mange ting, men én ting er sikkert: Vi bevæger os ikke nok. Hver tredje dansker opfylder ikke WHO's anbefaling om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen.
Rygning
Vi ryger mindre, end vi har gjort. I dag ryger hver 6. dansker dagligt, og her ryger mænd lidt mere end kvinder.
Til gengæld er der sket en stigning blandt unge mennesker, der ryger - og det gælder for både piger og drenge.
Mentalt helbred
Kvinder har generelt mere ondt i livet end mænd. De er i højere grad ramt af stress og depression, ligesom de hyppigere er trætte og har problemer med at sove.
Omtrent hver 6. kvinde har et dårligt mentalt helbred, hvor det for mænd er hver 9.
Alkohol
Hver fjerde dansker overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om maksimum 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder om ugen - og her er mændene og kvinderne lige gode om det.
Til gengæld er der er en større andel af mænd, der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 21 og 14 genstande om ugen.
Vidste du, at...?
Kvinders østrogen virker som en antioxidant. Det betyder, at kvinder formentlig har et bedre immunforsvar end mænd. Derfor kan kvinder bedre leve med og overleve sygdom, hvorimod mænd oftere dør af samme sygdom.
Derudover påvirker mænds testosteronniveau dem til at leve livet mere risikabelt end kvinder. Ud over at ryge og drikke mere kommer mænd også ud for flere ulykker og har generelt mere voldelig adfærd.
Kilde: Rune Lindahl-Jacobsen, lektor på Syddansk Universitet, altomkost.dk, Den Nationale Sunheds-profil 2017, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner