Er det sundt at kigge på kunst?

Ja, de visuelle vitaminer virker, synes de forbipasserende, som Samvirke mødte ved 6 forskellige kunstværker.

Kunst understøtter behandling



Kunst kan ikke erstatte medicin, men den kan understøtte behandlingen ved at skabe et positivt stimulerende og personligt miljø, mener kunsthistoriker og kunstkonsulent Angelika Dahl, som i øjeblikket arbejder på en bog om kunst og trivsel i sundhedsmiljøer. Ifølge Angelika Dahl viser internationale undersøgelser og forskning på området blandt andet at:

  •  Velvalgte sanseoplevelser kan få niveauet af stress­hormonet kortisol til at dale og dermed bedre immunforsvarets aktivitet.
  •  Kunst kan påvirke vores opfattelse af eget velbefindende i en positiv retning, og kunst øger velværet for både patienter, pårørende og personale.
  •  Billeder, som vi opfatter som positive, aktiverer hjernens områder for belønning, refleksion og empati, mens billeder, vi ikke bryder os om, øger aktiviteten i den del af hjernen, der håndterer frygt og forsvarspositioner. Det er klart en viden, som vi må integrere i hverdagen på fremtidens sygehuse, fremhæver Angelika Dahl.