Sprød madtærte med oliven

Se, hvordan Samvirkes madskribent Maria Meldgaard bager en tærte med spinat, feta og oliven trin for trin, så bunden bliver dejlig sprød. Bag den lækre madtærte næste gang, du har lyst til en kødløs dag eller en lun frokost

Opskrift til 4 personer:

Dej:

  • 125 g. smør
  • 2 1/2 dl. mel
  • 1/2 dl. grahamsmel
  • 1/2 tsk fint salt

Fyld:

  • 500 g. helbladet spinat
  • 2 dl cremefraiche 18%
  • 2 æg
  • 1 fed revet hvidløg
  • peber
  • 150 g. spinat
  • 1 dl. sorte oliven

Sådan gør du:

  1. Skær koldt smør i små stykker og smuldr det med hvedemel grahamsmel. Tilsæt salt.
  2. Saml dejen med 1-2 spsk. koldt vand. Gør det så hurtigt, du kan, så bliver tærten sprød. Læg dejen på et stykke bagepapir. Mas flad. Læg et andet stykke papir ovenpå og rul dejen tynd mellem de to stykker.
  3. Fjern det øverste stykke papir. Løft nederste papir med dejen og vend ud i formen. Pres dejen op om formens kant. Efter en halv time i køleskab tager du den ud og prikker bunden med en gaffel igennem papiret.
  4. Bag bund med papir på 15 min. ved 200 gr. Tø 500 g helbladet spinat med lidt vand i en gryde og pres fri for vand. Pisk 2 dl cremefraiche 18% og 2 æg. Tilsæt 1 fed revet hvidløg og peber. Vend spinat og 150 g feta i.
  5. Tag den forbagte tærte ud af ovnen. Fjern bagepapiret. Kom spinatfyldet i tærten og sæt den midt i ovnen igen. Nu skal den have 45 minutter ved 200 gr. Drys 1 dl sorte oliven oven på tærten ved servering.