Redaktionen anbefaler






Vask skærebrættet omhyggeligt af efter brug, så minimerer du risikoen for at få plastik i maden
Jeg har i mange år brugt plastikskærebrætter, når jeg f.eks. hakker løg og skærer grøntsager. Nu er jeg kommet til at tænke på, om ikke der på den måde ender en del små plastikpartikler i maden. Jeg kan jo se ridserne i overfladen, så noget må der vel blive frigjort. Bør man helt lade være at bruge disse skærebrætter og udskifte dem med nogle af træ/bambus el.lign.?
Judy Møller
Vask skærebrætter af plast grundigt med sulfovand og børste sammen med kniven eller vask i opvaskemaskine efter endt brug hver dag. Det fjerner snavs og plastpartikler og giver god køkkenhygiejne. Den mængde plastpartikler, der alligevel måtte ende i maden, synes nu at blive så lille, at det næppe har betydning. Det kan også anbefales at kassere skærebrættet, når overfladen begynder at blive flosset.
Leif Skibsted er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10