Sandt eller falsk: Holder disse 10 mælkemyter?

Varm mælk og honning hjælper på ondt i halsen, eller gør det? Hvilke påstande om mælk holder, og hvilke er myter? Vi giver dig svaret her.

1. Mælk hjælper på hvidløgsånde

Ja, fedtet i mælk binder stoffet allicin, der er det stof, som giver hvidløg den karakteristiske lugt. Du kan både drikke mælk inden og efter indtag af hvidløg for at mindske hvidløgsånden. 

 

2. De fleste af jordens voksne er laktoseintolerante 

Ja, omkring 75 procent af jordens voksne befolkning er ikke designet til at drikke mælk. Faktisk er det kun spædbørn, der har et enzym, som kan spalte laktosen. Dog har vi i Norden udviklet os sammen med mælk, da det tidligere har betydet overlevelse. Det samme gør sig gældende i Nordamerika, Australien og New Zealand, hvor efterkommere heller ikke har mistet det laktosespaltende enzym som voksne. 

 

3. Man kan koge kondenseret mælk i dåsen 

Nej, man bør aldrig anvende emballage og andre beholdere, der ikke er egnet til madlavning, til opvarmning og tilberedning af fødevarer. Ved direkte opvarmning i dåsen er der risiko for afsmitning fra lakering eller metallet fra dåsen. Opvarm i stedet den konserverede mælk i en gryde, hvis du skal lave dulce de leche. 

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

4. Varm mælk og honning hjælper på ondt i halsen 

Nej, selvom honning indeholder bakteriedræbende og lindrende enzymer, har det ingen effekt, når mælken er over 40 grader varm. Lad derfor hellere mælken køle af, inden der tilsættes honning. 

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

5. Mælk kan bruges som marinade 

Ja, mælkemarinade er godt til tørt eller sejt kød, der trænger til saftighed. F.eks. kan kærnemælk med fordel bruges som en dyb marinade til kylling. Efter 48 timer er marinaden trukket to centimeter ind i kyllingen. 

 

6. Sæt gerne en skål mælk ud til pindsvinet 

Nej, pindsvin kan ikke tåle mælk, og ungerne kan blive syge af det. Deres tarme kan ikke tåle mælken, og i værste fald kan de dø af mælken. Selvom pindsvin elsker at drikke mælk, er det altså ikke godt for dem. Stil hellere en skål med vand ud til de små dyr. 

 

7. Køer producerer mere mælk, når de lytter til musik 

Ja, musikken har en indvirkning på koens produktion af mælk. Et dansk studie viser, at hver ko producerer 200 liter mælk mere om året, når der er musik til. Det er en stigning på 2,3 procent sammenlignet med køer, der ikke lytter til musik. Faktisk er Kim Larsens ’Jutlandia’ noget af det bedste musik for køerne, fordi tempoet er optimalt. 

 

8. Mælk hjælper på chilismerten

Ja, mælk indeholder fedt, som opløser det stærke stof capsaicin, der findes i chili. Det er et fedtopløseligt stof, som gerne binder sig til fedt. Dermed hjælper mælk, hvis du har spist lidt for meget chili. Omvendt indeholder vand intet fedt, og den brændende fornemmelse vil fortsat sidde i munden, hvis du drikker vand. 

 

9. Næbdyr sveder mælk

Ja, næbdyret afgiver mælk gennem svedkirtler i huden. Næbdyret er på mange måder et mysterium i forskerverdenen. Sammensætningen af næbdyrets mælk minder til forveksling om koens eller menneskets.  

 

10. Mælk kan bruges til pletfjerning  

Ja, sødmælk kan tage kampen op med forskellige pletter. Både læbestift, kaffe, rødvin og blæk kan mælk være med til at bekæmpe. Mælken er mest effektiv, hvis pletten er frisk. 

 

Kilder: Leif Skibsted, professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på KU, Videnskab.dk, TVSyd

Læs mere om