Glem klisterfingrene og de krøllede servietter. Brug en kniv i stedet næste gang du vil forvandle en klementin til fine spiselige klementinbåde.
Skær bunden af
Skær bunden af klementinen med en skarp kniv. Pas på, du ikke kommer til at skære ind i selve klementinkødet, men snit gerne den hvide hinde mellem kød og skræl.
Skær toppen af
Skær toppen af klementinen på samme måde, så den lille frugt er åben i begge ender.
Snit den ene side
Læg et snit igennem skrællen fra den åbne top til den åbne bund, men kun på den ene side af klementinen, så der stadig er en skindside, der holder sammen på frugten.
Luk op
Fold klementinen ud som en bog, du åbner. Vær forsigtig, så skrællen ikke går fra hinanden.
Fold ud
Nu kan du rulle klementinen ud som en flot ranke med fine orange både, der er lige til at plukke og spise uden at få fingrene fedtet ind i appelsinsaft.