Sådan ser du om dit spædbarn har ondt
- Kig på barnets ansigtsudtryk. Tegn på smerte kan være sammenpressede øjne, åben mund, dirrende hage og ansigtsgrimasser.
- Hvis barnet ikke er til at trøste, og hvis gråden er i et højere toneleje end sædvanligt, kan det også være indikationer på, at barnet føler smerte.
- Rør ved spædbarnet – læg hænderne på barnets krop fx maven, ryggen osv. og se på dets ansigtsudtryk, om det virker som om, det gør ondt.
- Barnet sveder, dets puls er stigende eller vejrtrækningen bliver hurtig.
- Barnet bliver sløvt og stille – det er et faresignal, som man skal reagere hurtigt på. Det kan være tegn på, at der er noget alvorligt galt, fx at barnet har en infektion.
Kilde: Chronic Pain For Dummies og Kaare Lundstrøm, overlæge på Rigshospitalets børne- og ungeafdeling