Redaktionen anbefaler






Du kan gratis få adgang til oplysninger i Tingbogen. Dermed kan du se, hvor store boliglån, der er optaget i ejendomme i Danmark.
Hvor stort et lån optog naboen, da hun købte sin bolig? Eller hvornår blev lånene lagt om? Hvis du er den nysgerrige type, kan du nemt og gratis få adgang til alle boliglån i Danmark. Oplysningerne har Domstolsstyrelsen frigivet for nogle år siden, og ved enkelte opslag kan du se oplysninger om dit eget og andre danskeres lån i boligen.
Du behøver ikke at kende vedkommende, du slår op i tingbogen, der indeholder oplysninger om tinglyst gæld. Det er nok at slå op på en adresse.
Oplysningerne i Tingbogen er en oversigt over, hvor stor gælden var, da lånet blev optaget. Måske står der, at der er optaget et lån på 1 million kroner. Det er lånets størrelse på den dag, lånet blev udbetalt. Du kan altså ikke se, hvad der er betalt af på gælden, siden lånet blev optaget, men kun lånets hovedstol.
Disse oplysninger kan du se om andres boligøkonomi:
Et låns prioritet fortæller om, i hvilken rækkefølge kreditorerne får ret til penge, hvis du går konkurs – eller hvis din ejendom kommer på tvangsauktion.
Du kan slå op i Tinglysningsrettens oplysninger på Tinglysning.dk
Tingbogen, der er en del af oplysninger, fortæller om, hvor stor boliglån, der er optaget i huset eller lejligheden.
Hjemmesiden bolighed.dk har indsamlet en rækkeoplysninger om alle danske boliger. Ved at indtaste en adresse, kan du se, hvad din og naboernes boliger er vurderet til lige nu.
Ved at klikke på en bolig på kortet kan du også se, hvordan priserne har udviklet sig, og hvad prognosen for boligpriserne siger for det kommende år.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10