privatøkonomi

Sådan lægger du et budget

Et budget skaber stabilitet i din økonomi, så du ved, du altid har råd til at betale regningerne. Vil du selv give dig i kast med at lave et budget, behøver du ikke andet end lidt tid og at huske overblikket. Hans Peter Christensen, der er direktør hos Uvildige.dk, giver gode råd til at lægge et budget.

Person, der regner noget ud på en lommeregner.

Har du et budget, er det nemmere at holde styr på de faste udgifter. Så risikerer du ikke at gå meget i minus, hvis der en måned bliver trukket meget mere end normalt fra din konto.

Find dine regninger frem

Gå arkivskabet igennem, eller kig dine betalingsserviceoversigter igennem for det seneste år, og find alle de faste udgifter, du har i følgende kategorier:

Bolig: Eksempelvis vand, varme, el, tv-abonnementer på streaming, husleje, afdrag eller betaling på realkreditlån og boliglån
Transport: Eksempelvis billån, parkering, vejhjælpsabonnement
Forsikring og lignende: Eksempelvis ulykkesforsikring, familieforsikring, a-kasse, rejseforsikring, dyreforsikring
Børn: Eksempelvis dagpleje, fritidshjem, privatskole
Afdrag af lån: Eksempelvis SU-lån, forbrugslån, renter på kassekredit
Fritidsbolig: Eksempelvis ejendomsskat, varme, el, vedligeholdelse
Andet: Eksempelvis licens, mobiltelefoni, abonnementer

Disse kan også regnes med

Vil du også have udgifter med som for eksempel kantine, tøj og gaver, så kan du også lægge disse udgifter med ind i dit budget. Lægger du dem i budgettet, så husk at trække pengene fra din budgetkonto, når du for eksempel køber gaver.

Regn ud, hvor meget du betaler om året for hver post

Husk din sunde fornuft, når du regner ud, hvor meget du bruger på for eksempel varme hvert år. Får du flere varmeregninger på et år, kan de svinge, og på nogle af regningerne skal du måske ikke betale lige så meget, fordi du får penge tilbage – eller også skal du måske betale mere.

Derfor skal du sørge for at tage alle regningerne med for et år, så budgettet er realistisk i forhold til hele det næste år. Derudover stiger eksempelvis forsikring typisk et par procent hvert år, og derfor er den en god idé at have det i baghovedet og runde lidt op i stedet for ned.

Laver du dit budget i et excelark eller i et andet regnearksprogram, så husk at gemme filen, så du nemt kan redigere i den, hvis du får ekstra eller færre udgifter – og når du skal lægge budgettet året efter.

De fleste banker har udarbejdet et excelark eller et program, du kan skrive dine udgifter i. Ellers tag kontakt til din bankrådgiver, hvis du ikke kan finde det og har brug for hjælp til dit budget.

Opret en budgetkonto, og flyt dine regninger dertil

Når du har fået styr på, hvor meget du hvert år betaler til el, vand, forsikringer, A-kassen, i afdrag på lån og så videre, kan du oprette en budgetkonto i din netbank.

Er du tilmeldt betalingsservice på alle dine regninger, kan du i din netbank nemt flytte aftalerne over på den nye konto. Betaler du regninger manuelt hver måned, skal du huske at vælge budgetkontoen som den konto, der skal trækkes fra.

Et godt tip er at have en »sikkerhedsmargin« i din budgetkonto, så du ikke risikerer at komme i minus – noget, nogle typer af konti ikke tillader.

Hvis du i gennemsnit betaler 10.000 kroner i faste udgifter hver måned, og du i marts skal af med hele 20.000 kroner, fordi flere regninger tilfældigvis falder i den måned, så start med at lægge 10.000 kroner ekstra ind på din budgetkonto, så du ikke kommer i minus. Ellers skal dit nye budget sikre, at der altid er penge nok på kontoen til dine regninger.