Drop alle de små forsikringer

Forsikringer giver underskud for forbrugeren

Vaskemaskinen, dit helbred, bilen, den nye computer og toiletkummen. Forsikringsselskaberne kan sikre dig mod uheld på stort set hvad som helst - både dine elektriske livsnødvendigheder og større og mindre ting, som du måske ikke kan undvære.

Hvert år bruger en gennemsnitlig husstand typisk mellem 8000 og 12.000 kroner på at forsikre alt fra huset til helbredet. Flest penge bruges af etablerede familier med børn og hus, færrest af de små husstande i lejligheder i storbyerne.

Men alle kan skrue ned for forsikringsniveauet, siger Michael Møller, der er professor på institut for finansiering på Copenhagen Business School (CBS). Et af argumenterne er, at forsikringsselskaberne samlet skal give overskud, hvilket til gengæld samlet giver et underskud for kunderne.



Derudover skal man stole på de store tals lov om, at alle udgifter udjævner sig i det lange løb:

»Danskerne tjener i gennemsnit 10 millioner kroner i et livsforløb. »Taber« man 10.000 kroner, hvis man skal erstatte en computer selv, betyder det, at man kun samlet skal sætte sit forbrug ned med 0,1 procent resten af livet. I det perspektiv er udgiften på 10.000 kroner overkommelig,« siger Michael Møller.

Væk med de små

Danskerne er blevet vilde med de små forsikringer - tillægsforsikringerne - der betaler udgiften, hvis man hælder kaffe i computeren, vaskemaskinen kortslutter, eller ferien må aflyses, hvis mormor kommer på hospitalet.

I 2003 købte vi ekstraforsikringer for 516 millioner kroner. I 2007, hvor sidste opgørelse er fra, købte vi for 835 millioner kroner. Og det er netop de små forsikringer, som Michael Møller i første omgang anbefaler, at man dropper.

»Gennemsnitsdanskeren taber penge på sådan noget pjat,« siger Michael Møller, der selv fravælger blandt andet afbestillingsforsikringer og elektronikforsikringer.

»Afbestillingsforsikringen er den mest tåbelige. Det sker sjældent, at noget er så galt, at man ikke kan komme på ferie. Desuden er udgiften til en ferie forholdsvis lille, og kommer man ikke af sted, bruger man sikkert også færre penge hjemme, end man bruger lommepenge på ferien.«

Spar op i stedet

Forbrugerrådet peger på, at man nøje bør overveje sine behov i alle situationer, inden man tegner en forsikring, herunder overveje risikoen for at tabe penge eller goder som ferierejsen. Og huske, at købeloven indeholder en stor beskyttelse:

»Sker der skade på et produkt inden for de to første år, er forbrugerne allerede sikret godt gennem købeloven. Og har man for eksempel råd til det, kan det være en fordel at lægge penge til side og spare op i stedet for at købe en forsikring,« siger Mads Mølgaard Bräuner, der er jurist i Forbrugerrådet.

Netop en opsparing er det, som professor Michael Møller peger på som en del af løsningen:

»Alle bør have en finansiel reserve på for eksempel 50.000 kroner til uforudsete udgifter. Beløbet skal være så stort, at det kan dække to større udgifter på kort tid - for eksempel en stjålet cykel og en ny bærbar computer,« siger Michael Møller.

Pengene kan enten stå i banken eller være til rådighed som muligheden for et billigt overtræk på kontoen. Har man en sådan reserve, skal man kun forsikre sig mod de helt store uheld. Kan man ikke opbygge en sådan reserve, fordi det er svært at lægge til side i det daglige budget, kan man ifølge Michael Møller vælge en forsikring på de ting, man ikke kan undvære.

Vælg kun få forsikringer

Ud over at fravælge forsikringer kan man også spare en del penge på forsikringer. Forsikringer bliver billigere, hvis man dækker mere af udgiften til en skade eller et tab selv. Det gør man ved at hæve selvrisikoen på for eksempel bilforsikringen, så man betaler de første eksempelvis 10.000 kroner, hvis man får en parkeringsbule.

»Hæver man selvrisikoen, bliver en forsikring hurtigt markant billigere hvert år. Et forsikringsskade betyder tit en præmieforhøjelse, og så kommer man til at dække en stor del af udgiften selv.«

Det samme princip kan man bruge på sin indboforsikring. En selvrisiko på for eksempel 3000 kroner kan sænke den årlige udgift med mange hundredekronesedler.

Nok kan vi som forbrugere spare hundredekronesedler eller dem, der er større, på at sige farvel til forsikringer og i stedet spare op, men ganske få forsikringer bør vi have.

Har man en hund, skal den forsikres for de skader, den kan påføre andre og deres ting, ligesom bilejerne skal have en forsikring, der dækker erstatningsansvar over for andre trafikanter.

»Man skal desuden altid overveje en forsikring, hvis man synes, noget har en stor værdi og vil være meget svært at erstatte,« siger Mads Mølgaard Bräuner.

Helbredet og huset er to af de steder, Michael Møller ville bruge sine penge til forsikringer.

»Arbejdskraften er noget af det mest værdifulde, man har. Med den kan man sikre sig indtægt. Mister man erhvervsevnen, kan man måske ikke arbejde resten af livet.« Han anbefaler derfor, at man forsikrer sig mod uheld, så der falder en erstatning, hvis man bliver invalideret i større eller mindre grad. Samtidig skal man forsikre sin faste ejendom.

»Brænder huset, kan ens finansielle reserve sjældent dække en, to eller tre millioner. Og man skylder ikke mindre i banken, selv om huset ikke står på grunden længere.« Et godt råd fra Michael Møller er derfor, at man grundigt skal overveje, hvilke ting man ikke vil undvære, og hvilke udgifter eller tab der kan vælte ens budget: »Det eneste, man aldrig må tænke, er, at der sker intet uventet. Man må ikke tro, at alt flasker sig. Det gør det aldrig.«.