En labrador koster i omegnen af 4000 kroner, hvis man køber den hos en opdrætter eller en kennel. Hertil kommer madskåle, legetøj og transportbur, hvis man vil have hunden med i bilen.
Og danskerne er ikke bange for at sende penge efter hunden, fortæller Jan Sørensen, der er direktør i Pet World, som er en dansk kæde af store dyrehandlere.
»Vores omsætning vokser på alle områder.
Kæledyrene får lang snor
Danskerne er glade for deres dyr, og et par hundredkronesedler til legetøj, hundekurv og gå-tur-snore bruger vores kunder gerne.« I lande som USA og England er hundeejerne langt mere optaget af udstyr, der passer til den præcise race. I Danmark er vi normalt mere konservative, når det gælder vores kæledyr, men tendensen med mere udstyr til hunden er også på vej til Danmark, fortæller Jan Sørensen.
»Hundeejerne - og andre kæledyrsejere for den sags skyld - køber flere og flere modebetingede ting i butikkerne.
Nu er det ikke bare en børste til at strigle med, men en børste, som passer særligt til hunde, der er langhårede eller ruhårede,« siger Jan Sørensen.
Et eneste sted er danskerne blevet mere opmærksomme på prisen: foderet.
Her oplever dyrehandlerne, at kunderne er mere til fals for mængdetilbud, eller de går en prisklasse ned, når foderet skal slæbes hjem.
Mad og udstyr
Og måske er det oplagt at spare på foderet, hvis man er hundeejer.
Samvirkes beregninger viser, at en af de største omkostninger ved at have hund er at holde den i live.
I tilfældet med Samvirkes modelhund, labradoren, koster en almindelig kost med mærkevaretørfoder tilpasset racen lidt over 12 kroner dagligt. Det bliver til mere end 4400 kroner hvert år. Alternativt kan man vælge en billigere hundemad, som man køber i supermarkedet.
Ud over et skift mellem den dyre og den billige tørkost er det også muligt at lave sin egen hundemad hjemme i køkkenet.
Her råder Charlotte Bjørnvad dog til, at man tager en dyrlæge med på råd - for det er ikke helt så simpelt at sammensætte maden, så den indeholder næringsstoffer, vitaminer og olier i den rette dosering.
For at hunden kan vokse og senere »bare« leve godt, skal
dens kost indeholde blandt andet fedt, protein, kulhydrater, kalcium,
fosfor, vitaminer og fedtsyrer. Men den dyre hundemad er ikke
nødvendigvis bedre end den billige, for lovgivningen sætter minimums-og
maksimumsgrænser for en stor del af indholdet i hundens foder. Grænser,
som både den billige og den dyre hundemad overholder, fortæller
Charlotte Bjørnvad, der er dyrlæge og lektor på Life, Københavns
Universitet.
»Enhver hundeejer ønsker et langt og sundt liv for sin
hund. En rask hund kan fint få dækket sine behov på billigt foder, men
det er vigtigt, at man altid holder øje med, om hunden trives med
maden,« siger Charlotte Bjørnvad.
Typisk vil hjemmelavet hundemad ikke være billigere end den, man køber i butikkerne. Man kan desuden få en pejling på, om hundemaden er den rigtige, hvis
hovedparten af maden optages af hunden og ikke ender som
efterladenskaber.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Forsikringer
Dyrlægeregninger er en anden stor omkostning. I Samvirkes regneeksempel er medtaget omkostninger til det årlige tjek hos dyrlægen, og regnestykket indeholder desuden et par tandrensninger i hundens levetid. De store dyrlægeregninger har vi forsikret os ud af.
I Sverige har det i mange år været almindeligt med sundhedsforsikringer til hunden, og nu er tendensen ved at blive mere og mere udbredt hos danskerne.
Hundens sundhedsforsikring minder om menneskets - tegner man den, mens hunden er sund og rask, dækker den typisk hovedparten af de behandlings-og operationsudgifter, som kan opstå i hundens liv.
»En sundhedsforsikring er en rigtig god ting. Hundeejerne slipper for bekymringen om dyrlægeregningen, og man kommer ud over de situationer, hvor man måske vælger en lidt billigere behandling, fordi det er, hvad der er plads til i budgettet,« siger Johanne Østerby, der er af 50.000 kroner, hvis hunden bliver de gennemsnitlige 12 år gammel.
En opgørelse, som forsikringsselskabet TopDanmark har lavet for Samvirke, viser, at knap hver femte hund i dag har en sundhedsforsikring. Og tallet har været stigende de sidste fem år, fortæller Jens Langergaard, der er pressechef i TopDanmark: »Andelen af nye hunde, der får en sundhedsforsikring, er stigende. Vi tror, at hunde-og katterejerne har fået en større opmærksomhed på dyrets sundhed,« siger Jens Langergaard.
Alt afhængigt af hundens race, dækningen og forsikringsselskabet koster en forsikring af hundens sundhed lidt over 100 kroner hver måned.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Liv for næsten 200.000 kroner
Vores nære forhold til hunden. Et helt hundeliv kommer altså op på næsten 200.000 kroner fordelt over 12 år, hvis man har en labrador, som i Samvirkes eksempel. Men vi bruger gerne de penge - hunden er blevet en del af vores familie, fortæller Peter Sandøe, der har forsket i dyreetik og er formand for Dyreetisk Råd: »Tidligere har man holdt dyr for at bruge dem til noget i husholdningen.
Det gælder også hunde, som blev brugt til at holde vagt og til jagter. Nu har der udviklet sig en form for symbiose mellem dyrene og deres ejere,« siger Peter Sandøe.
På engelsk er udtrykket companion animals - altså familiedyr eller ledsagere.
»Det dækker meget bedre end kæledyr.
Hunde og katte fungerer i dag som livsledsagere,« siger Peter Sandøe.
Og så gør det måske knap så meget, at det koster 187.000 kroner, når regningerne skal betales.
