Beslut dig for, at du vil huske dine drømme
Lige inden du falder i søvn, så sig til dig selv, at du vil huske dine drømme, når du vågner næste morgen.
Forskning har dog vist, at personer, der drømmer meget, har en anden hjerneaktivitet end personer, som næsten aldrig drømmer. Men ved aktivt at sige til dig selv, at du vil huske dine drømme, kan du måske huske bedre, hvis du ikke så ofte kan huske dine drømme.
Hav en blok liggende på sengebordet
Det er en god idé at have en blok og en kuglepen liggende på dit natbord, så du let kan skrive ind, hvad du drømmer. Du kan også indtale drømmene med din mobiltelefons optagefunktion, hvis du hellere vil det.
Ved at skrive ned eller optage dine drømme bliver dit bevidste og ubevidste sind klar over, at du gerne vil huske dine drømme.
Fokusér på at huske drømmen, når du vågner
Når du vågner om morgenen og har drømt, så prøv at blive liggende stille og roligt og fokusér på, hvad det egentlig var, du drømte, og hvad det mon egentlig kan betyde.
Få nok søvn
Ifølge drømmespecialist Michael Rohde drømmer vi mere i de sidste 4 timer af vores søvn endi de første 4, hvis vi sover i 8 timer. Derfor er det vigtigt at få nok søvn, hvis du vil huske dine drømme.