Findes der fotografisk hukommelse?

Ingen husker alt helt præcist

Den 100 procent præcise hukommelse, hvor folk kan huske alt som et indprintet foto på nethinden, findes ikke. Så enkelt er det. I film og bøger støder man indimellem på karakterer, som har såkaldt fotografisk hukommelse, men rent videnskabeligt bliver det betegnet som en myte.

Ifølge Annette Bohn, psykolog og forsker i hukommelse ved Aarhus Universitet, findes der dog få mennesker, som kan huske eksempelvis deres personlige liv meget præcist og detaljeret.

»De folk, der husker meget nøjagtigt fra deres eget liv, er ikke bedre til at huske andre ting. De skal også have en indkøbsseddel, når de skal købe ind. Der er også folk med særlige, ofte autistiske træk, som husker bestemte ting usædvanligt godt. Det kan være talrækker, historie eller lignende. Men som udgangspunkt kan ingen af os huske alt helt præcist,« siger hun.

Vores hukommelse er farvet

Annette Bohn forklarer, at vores hukommelse er konstrueret. Det vil sige, at vores følelser, omgivelser og erfaringer spiller ind på, hvordan og hvad vi husker. To venner, der var til den samme fest, husker for eksempel sikkert aftenen forskelligt, alt efter hvilket humør de var i.

Hvis man vil blive bedre til at skærpe sin semantiske hukommelse – den del af hukommelsen, der gælder fakta og viden om alverdens ting - findes der en række husketeknikker, man kan øve sig i.

Det er en belastning at kunne huske alt

For de få mennesker, der erindrer meget præcist om deres eget liv, er det på ingen måde en velsignet evne, understreger psykolog Annette Bohn. Det er snarere en mental dysfunktion.

»Det er en belastning at kunne huske alle oplevelser fra sit liv, da man derved konstant bliver hjemsøgt af sin egen fortid,« siger hun. 

Det er en fordel for os som mennesker, en form for overlevelsesmekanisme, hvis de negative ting, vi har oplevet, ikke fylder i vores hukommelse konstant og på længere sigt.

»Det specielle er også, at den følelsesmæssige oplevelse, du har af erindringerne, typisk forbliver den samme, hvis du husker meget præcist. Det ser man hos personer med posttraumatisk stress. De har konstant negative oplevelser i hukommelsen, som bliver ved med at påvirke dem,« forklarer Annette Bohn.

Vi husker fakta ved negative erindringer

Vores hjerne og hukommelse er indrettet til at huske ting forskelligt – af praktiske og psykiske hensyn. Med tiden vil negative oplevelser blive sværere at huske, mens positive oplevelser kan blive ved med at bringe os glæde, når vi husker tilbage på dem. 

»Vores forskning viser, at vi husker detaljer om negative oplevelser bedre end detaljer om positive. Det er vigtigt at huske, hvor man var, hvilken tid på dagen det var, og hvordan der så ud, der hvor man eksempelvis blev overfaldet. Omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at huske, hvordan det føltes at blive overfaldet,« siger Annette Bohn. 

Man kan sige, at det kke er så vigtigt at huske, hvordan bestikket og tallerknerne så ud til vores bryllup, mens lykken og glæden ved dagen hænger stærkere ved i hukommelsen.