Pop cake: Sådan laver du pop cakes
Opskrift på pop cakes
Det skal du bruge: (til ca. 20 stk)
- 275 g kage (fast sandkage, chokolade kage, marmorkage eller brownie)
- 300 g overtrækschokolade
- Krymmel
- 20 popcakes pinde
Creme:
- 100 g flødeost
- 25 g blødt smør
- 1 dl flormelis
Sådan gør du:
- Smuldr kagen fint med fingrene.
- Kom flødeost, smør og flormelis i en anden skål og pisk sammen til en creme.
- Hæld kagekrymmel i skålen med cremen og pisk sammen.
- Saml dejen sammen. Konsistensen bliver lidt som romkugledej.
- Sæt dejen i køleskab og lad den stivne lidt i ca. 1 time.
- Tag dejen ud og form den til 20 kugler.
- Smelt chokoladen og stik hver pind 2 cm ned i chokoladen.
- Sæt nu pinden i dejkuglen, så sidder den fast.
- Sæt kuglerne i køleskab. Når chokoladen er stivnet, kan de overtrækkes med chokolade og drysses med krymmel.
- Opbevar køligt.