Kan jeg tage tørgær med på rejsen?

Vær opmærksom på, at tørgær skal opbevares tørt og køligt, hvis du vil have det med på rejse, siger Samvirkes ekspert

Tørgær kan købes i mange lande. 

?

Jeg vil gerne tage tørgær med på en længere flyrejse på totalt cirka 36 timer fra mit køleskab til det »fremmede« køleskab. Er det muligt? Forringer det hæve-ydelsen? Har I et bedre forslag?
 

Jørn Rosenkilde

Svar fra Mia Kristensen

Det kan du godt. Tørgær skal opbevares tørt og køligt, så skal du rejse til et meget varmt land, så læg det inde midt i din kuffert, så det ligger lidt isoleret. Dog skal du altid være opmærksom på landets regler ved indrejse med fødevarer, så du ikke ulovligt indfører denne fødevare. Det kan godt give en bøde, og det er jo en kedelig start på ferien. Desuden kan du købe tørgær af udmærket kvalitet i mange lande, så overvej evt. at købe det, når du kommer frem i stedet for.

Mia Kristensen underviser på Københavns Professionshøjskole og er uddannet inden for fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Læs mere om