Redaktionen anbefaler






Du får kun den optimale beskyttelse fra solcreme, hvis du bruger den anviste dosis. Mange danskere sparer på solcremen, og dermed nedsættes den tid, solcremen beskytter mod solskoldning
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du som minimum bruger faktor 15, når du opholder dig i solen i Danmark. Tager du på ferie sydpå, er faktor 30 nok, hvis du bruger solcremen korrekt. Faktor 15 beskytter mod 93% af solens stråler. Faktor 30 beskytter mod 97%.
Solen sender mange stråler mod jorden – både synlige og usynlige stråler. De usynlige stråler består blandt andet af varm, infrarød stråling og af 3 slags UV-stråling. UVA-strålerne giver farve til din hud, men kan ændre hudens DNA og medføre ældning af huden. UVB-strålerne giver solbrændthed og solskoldning, mens UVC-stråler er de farligste for os mennesker. Solcreme beskytter i forskellig grad mod UVA- og UVB-stråler. Ozonlaget stopper UVC-strålerne, inden de rammer jordoverfladen.
Solcremer hører under EU’s kemilovgivning, og det er stadig tilladt at bruge tilsætningsstoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, hvis man overholder bestemte grænseværdier. Solcreme i 365 Minirisk og Änglamark indeholder ikke stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende stoffer. Coop altid haft striksere krav til indholdsstofferne, og fra 2023 har Coop bedt mærkevareleverandørerne om, at alle solcremer skal være fri for hormonforstyrrende stoffer.
Solskoldning er i princippet en førstegradsforbrænding af huden, der opstår 4-6 timer, efter at huden er blevet skoldet. En af grundene til kløe og smerter i huden er, at huden har mistet fugtighed. Er du først blevet solskoldet, kan køling af huden og fugtighedscreme være en hjælp. De seneste år er creme med aloe vera for alvor blevet et hit. Aloe vera virker helende og fugtighedsgivende på huden.
danskere får hver dag konstateret hudkræft. Det giver 19.000 danskere om året. Gennem de seneste 30 år er antallet af tilfælde 4-doblet.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10