Kan man piske madlavningsfløde?

Hvad er egentlig forskellen på madlavningsfløde, piskefløde, fløde 50 og kaffefløde? Bliv klogere på, hvad de forskellige typer af fløde kan bruges til – hvilken fløde kan f.eks. piskes til skum?

Der findes forskellige typer af fløde: piskefløde, madlavningsfløde, kaffefløde, fløde 50 og laktosefri fløde. Det er primært fedtindholdet, der udgør forskellen, men de forskellige typer af fløde egner sig også til forskellige formål.

Al fløde laves af det mælkefedt, der dannes oven på frisk mælk, og som udgangspunkt består fløde ikke af andet end mælkefedt. Hertil tilsættes skummetmælk, indtil fløden får den ønskede fedtprocent.

Hvad kommer ordet fløde af?

Oprindelsen af ordet fløde stammer fra det norrøne flautir, der oprindeligt er 'skum af sur mælk'. Det er samtidig beslægtet med ordet ’flyde’, hvis egentlige betydning er 'det, der flyder ovenpå'. 

 

Kilde: Den Danske Ordborg

 

Madlavningsfløde kan ikke piskes til flødeskum

Madlavningsfløde er den eneste fløde, der består af andet end mælkefedt. Madlavningsfløde indeholder nemlig også en anelse hvedemel. Hvedemelet er tilsat for at stabilisere, så fløden ikke skiller, når den bliver varmet op.

Madlavningsfløde indeholder mindre fedt end piskefløde, ofte 8 eller 18 procent. Den lavere fedtprocent og hvedemelet i madlavningsfløden gør, at madlavningsfløden ikke kan piskes til flødeskum.

Madlavningfløde egner sig derimod godt som et mere fedtfattigt alternativ til madlavning end piskefløde. Med madlavningsfløde får du stadig flødesmagen og den cremede konsistens, men sparer på fedtet.

På grund af hvedemelet er det en god idé at ryste fløden, før du bruger den. Hvedemelet i fløden betyder også, at madlavningsfløde ikke kan tåle at koge/være i ovnen i længere tid. Derfor bør du tilsætte fløden til din ret til sidst.

 

Piskefløde kan bruges i mad og piskes til skum 

Piskefløde, som er den mest solgte fløde i Danmark, indeholder mere fedt end madlavningsfløde. Ifølge lovgivningen skal piskefløde indeholde mindst 34 procent fedt, men indeholder som regel 38 procent. Du kan sagtens bruge piskefløden i maden, og fløden kan tåle at koge i længere tid.

Fløde skal have en fedtprocent på minimum 30, før den kan piskes til skum. Derfor egner en piskefløde sig rigtig godt til flødeskum, som navnet også angiver.

»At skumme fløden«

Udtrykket »at skumme fløden« stammer fra ældre tid og betyder, at man tager fordelene eller det bedste ved noget, ofte på andres bekostning og uden at gøre sig fortjent til det. Det hænger sammen med, at fløden traditionelt set blev anset som et luksusprodukt, fordi man tog den lækre, fede fløde fra toppen af mælkejungen og lod den mere fedtfattige mælk blive tilbage. Af 20 liter mælk kommer der 2 liter piskefløde. I dag forbindes fløde fortsat med nydelse og forkælelse. 

 

Kilder: Arla og Den Danske Ordbog

Fløde 50 eller double cream er ekstra fed

Der findes en endnu federe fløde end piskefløde, der kaldes fløde 50 eller double cream. Fløde 50 indeholder, som navnet indikerer, 50 procent fedt. 

Du kan bruge fløde 50, når du vil have en endnu federe smag og en mere cremet konsistens. Du kan f.eks. bruge den i sovsen eller vende den i desserten. Vælger du at piske fløde 50 til flødeskum, får du en meget fast skum, som kun skal piskes ganske lidt. 

Kaffefløde indeholder mindre fedt

Kaffefløde indeholder mindre fedt end de fleste andre typer fløde, typisk 12, 10 eller 9 procent.  Fløden er udviklet og egner sig særligt godt til at afrunde varme drikke.

Du kan godt bruge kaffefløde i maden, men det anbefales ikke. Din mad får mere smag og en mere cremet konsistens, hvis du benytter en fløde med et højere indhold af fedt. På grund af den lave fedtprocent kan kaffefløden ikke piskes til skum.

Lactosefri fløde kan bruges som anden fløde

Til dem, der undgår laktose, findes laktosefri fløde. Her er en del af mælkesukkeret filtreret væk fra fløden, men fløden smager som al anden fløde og indeholder samme næringsstoffer. 

Der findes både laktosefri piskefløde og laktosefri madlavningsfløde med forskellige fedtprocenter, og den laktosefri fløde kan bruges i både mad, drikke, desserter og til at piske. 

Fløde har samme holdbarhed som mælk

Fløde er en friskvare ligesom mælk, og det betyder, at alle typer af fløde efter åbning på papiret kan holde sig 3-4 dage i køleskabet. Men ligesom for mælk gælder det, at fløde ofte kan holde sig længere, især hvis den er opbevaret ved den korrekte temperatur. Duft og smag dig frem. Er fløden blevet sur, er du ikke i tvivl.

Fløde kan sagtens fryses, f.eks. i tern, og bruges senere i eksempelvis madretter, sovs, suppe eller dessert. Den frosne fløde egner sig ikke godt til flødeskum, da der er stor risiko for, at den skiller, når den tøs op og piskes. 

Kilder: Arla, Madens Verden, Karolines Køkken

Julehjørnet

De fleste juleaftner fejres med 3-8 gæster (60 procent), og i gennemsnit er vi syv personer samlet om juletræet juleaften. En aften, hvor fløden måske indfinder sig i sovsen, måske endda i waldorfsalaten. Og flødesalget plejer at stige voldsomt i december måned. I december 2020 smed danskerne 6,4 millioner halvliters kartoner fløde i indkøbsvognen. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit indtog mere end en halv liter piskefløde. Et af de steder, fløden i hvert fald optræder i julen, er i risalamanden, der også er en af de mest søgte opskrifter med fløde hos Karolines Køkken. 

 

Kilder: Coop Analyse og salgstal fra Nielsen på vegne af Karolines Køkken