Guide til Gør-det-selv-begravelsen

Præst og bedemand:

Når en person dør, skal man som pårørende rette henvendelse til den lokale præst, som står for personregistreringen. Præsten kan også hjælpe med en del af papirarbejdet. Der er ingen lov, der siger, at man skal involvere en bedemand, og mange af bedemandens opgaver kan du løse selv, ligesom en bedemand kan hjælpe dig med mere utraditionelle ønsker.

Mindre ting du kan gøre selv:

Du kan selv bestille blomsterne til kisten hos blomsterhandleren, aftale salmer med præsten og trykke salmeblade. Du kan også selv indrykke dødsannoncen i avisen og planlægge begravelseskaffen. Herudover er der meget vide rammer for, hvad du må - transport af liget, askespredning og fabrikation af kister - så længe det foregår sømmeligt.

Kirke, kapel eller forsamlingshus:

En begravelse eller en bisættelse skal ikke nødvendigvis foregå fra en kirke. Mange steder kan ceremonien ske fra et kapel, men det er også tilladt at sige farvel til den afdøde fra for eksempel et forsamlingshus eller din egen dagligstue.

Lav din egen urne

Det er heller ikke et lovkrav, at urnen skal købes hos en bedemand. Hos nogle krematorier følger der endda en urne af pap eller metal med, men ellers må man gerne lave en urne selv. Vær imidlertid opmærksom på, at ikke alle kirkegårde godtager en urne af metal af miljømæssige hensyn.

Urnen skal kunne rumme mindst 5-6 liter og kunne plomberes på krematoriet. Kontakt eventuelt Danske Krematoriers Landsforening for yderligere information.

Kontakt Danske Krematoriers Landsforening eller dit lokale krematorium, hvis du ønsker at lave din egen urne.

Nedsæt urnen:

Tiltaler tanken om kirkegård dig ikke, kan du få nedsat din urne på privat grund, hvis grunden er mere end 5000 kvadratmeter. Urnen skal være af letopløseligt materiale som pap eller støbt papirmasse og nedgraves i mindst en meters dybde. Samtidig skal du have tinglyst en deklaration, hvorefter det i 10 år er forbudt at grave på stedet. Kirkeministeriet skal give tilladelse, og gravstedet må ikke markeres med kors, sten eller andet mindesmærke.

Spred asken:

Vil du have spredt din aske over havet, kan du selv anmode om det, inden du dør. Det kan ske ved at udfylde en blanket "Spredning af aske over åbent hav". Har du ikke fået den udfyldt, kan de efterladte opnå tilladelse, hvis det har været et udtrykkeligt ønske fra den afdødes side. 

Askespredning skal ske på åbent hav - eller over en stor fjord eller bugt. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Asken kan for eksempel spredes fra en mindre båd eller fiskekutter, og det må ikke gøres, så det vækker opsigt. Det er ikke tilladt at »dumpe« urnen i vandet. Asken må ikke spredes over landjord.

Transporter den afdøde:

Der er ingen regler, der forbyder, at du selv kan køre kisten fra kapellet, kirken eller forsamlingshuset til kirkegården eller krematoriet. Straffeloven betinger, at behandling af lig foregår sømmeligt.

Transporten må altså ikke vække anstød hos andre, så en åben kiste eller en kiste, der stikker bagud af din Fiat Punto, går ikke. Kan du til gengæld lægge sæderne ned i din stationcar, så der er plads til en kiste, er det okay.

Sæt urnen i en skov:

Folketinget har godkendt en lov, der gør det muligt at etablere begravelsespladser i de danske skove. Kommunerne skal godkende begravelsespladsen, og det er kun muligt at blive stillet til hvile i urne på skovbegravelsespladserne.

Artiklen blev første gang offentliggjort i 2011. Artiklen er opdateret i marts 2014 med reglerne for askespredning over åbent hav.