Redaktionen anbefaler






Få overblik over dine forsikringer, inden du tager hjemmefra. Det kan give dig et overblik over, hvad du kan sige nej til, når du henter din udlejningsbil.
Det er populært at leje en bil, som står klar, når du rammer feriedestinationen. En lejet bil giver dig muligheder for at komme rundt – og du er uafhængig af guidede busture. Mange danskere bestiller billeje i sommerferien, og for hovedparten går det smertefrit, men der er en række steder, hvor du skal være opmærksom.
Find den rigtige bil. Der findes portaler, der sammenligner biludlejningsfirmaerne eller finder den billigste bil på din feriedestination. Måske kan du klare dig med en mindre bil, end den du kører i til daglig. Overvej, om du har brug for 3 eller 5 døre.
Læs kontrakten godt gennem, inden du bestiller. Nogle biler har fri kilometer, andre betaler du et gebyr pr. kørte kilometer for. Regn på, hvor meget, du skal køre – og find den mest fordelagtige løsning.
Udskriv og medbring aftalen.
Kontakt dit forsikringsselskab og få afklaret, hvor godt dine eksisterende forsikringer dækker, hvis du er ude for et uheld i lejebilen. Find som udgangspunkt ud af, hvordan du er dækket, når det gælder: du laver skade på bilen, du er skyld i en ulykke, eller du får stjålet ting fra bilen.
Oplys også alderen på føreren af bilen – og om I vil være flere, der skal køre i løbet af ferien.
Når du afleverer bilen, så gennemgå den med udlejeren. Er der sket skader, så fortæl det. Mener udlejer, at der er sket skader, så få dokumentation for hans krav.
Har I aftalt, at du skal aflevere bilen med fuld tank? Sørg for, at den har det.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10