Redaktionen anbefaler






Du skal ikke være overopmærksom på din afføring, men kast alligevel et blik på den og bemærk, om den ændrer sig.
Du kender måske til dårlige mavedage. Enten er din afføring alt for løs, eller omvendt har du ikke haft afføring i flere dage, maven nægter simpelthen at samarbejde.
Måske er det især typisk, når du er på rejse eller på festival, hvor toiletforholdene ikke er optimale.
Så kender du også glæden ved at finde et godt toilet, hvor der er ro, renlighed og ingen påtrængende kø udenfor. Det kan være en helt salig fornemmelse.
Ro og regelmæssighed er det vigtigste for mave-tarm-systemet.
Vores forfædre, urmenneskene, satte sig på hug i det fri, når de havde afføring.
For dem var det en nødvendighed at bruge tarmens lukkemuskel og skubbe afføringen tilbage, hvis en pludselig fare dukkede op. Derfor er vi i stand til at gøre det samme, men det er ikke sundt for os at udskyde et toiletbesøg.
En god mavedag begynder med et toiletbesøg med afføring hver morgen, fortæller mave-tarm-diætist Mette Borre.
»Lær også børnene, at det er naturligt at gå på toilettet om morgenen, for det er vigtigt.
Tarmen sover om natten. I takt med at du står op og begynder at spise, sendes reflekser videre til tarmen om, at afføringen skal ud.
Den naturlige refleks bliver undertrykt, hvis du udskyder toiletbesøget, og det kan være starten på en forstoppelse. Toiletbesøg skal prioriteres,« siger Mette Borre.
Et toiletbesøg med afføring hver dag er godt. Hver anden dag er også inden for rammerne af, hvad der er o.k., men går der mere end 3 dage eller op til en uge imellem, skal du være opmærksom på, at du kan have for eksempel forstoppelse.
Kronisk forstoppelse kan være medvirkende til udposninger i tyktarmen og muligvis tyktarmskræft. Kronisk forstoppelse er i modsætning til akut forstoppelse langvarig.
Akut forstoppelse er den, der rammer dig, når du for eksempel lige har siddet i flyet til New York, eller når du lige er begyndt på en ferie et nyt sted. Den går over igen i løbet af et par dage.
Kronisk forstoppelse er langvarig forstoppelse, der kan føre til udposning af tyktarmen. Hård afføring presser lommer ud i tyktarmen, som når fødder former en sko, der er for lille. Lommerne er fyldt med bakterier og affaldsstoffer. I de lommer er der stor risiko for infektioner, som er smertefulde. Kontakttid mellem afføring og slimhinde i tyktarmen mistænkes også for at øge risikoen for tyktarmskræft. Det er derfor vigtigt at udskille affaldsstofferne.
Forstoppelse er sjældent årsag til alvorlig sygdom, men du skal stadig ikke ignorere en forstoppelse. Den giver utilpashed, forringet livskvalitet og en følelse af at være mat. Du oplever typisk, at du ikke kan præstere det, du plejer.
Hvis du har forstoppelse, skal du ikke være nervøs for at tage et afføringsmiddel. Det er ikke skadeligt, siger Mette Borre.
Mette Borre fraråder tarmskylninger.
»Vi har 100 billioner bakterier i tarmene. Dem skal vi passe på. Skyller du dem ud med en tarmskylning, fjerner du de dårlige, men også de sunde. Det hjælper måske kortvarigt, men løser ingen problemer. Tarmskylning er desuden ikke ufarligt, der kan komme hul på tarmen.«
Du skal ikke være overopmærksom på din afføring, men kast alligevel et blik på den og bemærk, om den ændrer sig. Brug Bristolskalaen herunder.
Vandindholdet i din afføring indikerer, om tarmen er sund. Hård, knoldet afføring har et for lavt vandindhold. Tiden i tyktarmen har været for lang. Det kan skyldes, at maden ikke indeholder ret mange af de fibre, som binder væske nede i tarmen.
Vær også opmærksom på farver i afføringen. Er der blod i afføringen, og har du samtidig vægttab, skal du gå til lægen.
Ved pludseligt ændret afføringsmønster, især når du er over 40 år, skal du også gå til lægen.
Maven reagerer på dine følelser med både hård og tynd afføring
Dine følelser kan gøre maven både løs og fast. Eksamensmave kan være helt tynd og vandig. Her kommer tarmindholdet i modsætning til forstoppelse hurtigt igennem tyktarmen, som ikke når at opsuge vand fra tarmindholdet. Børn, der søger at undgå skolens måske ulækre toiletter, kan modsat få hård mave, fordi de holder afføringen tilbage. Det kan være begyndelsen på en forstoppelse.
Type 1 (tegning) Separate hårde små klumper, der ligner små og større ærter, og som er svære at få ud.
Type 2 (tegning) Pølseformede med buler
Type 3 (tegning) Som en pølse, men med små sprækker i overfladen
Type 4 (tegning) Som en pølse, jævn og blød
Type 5 (tegning) Bløde klumper med tydelige kanter, og som er lette at få ud
Type 6 (tegning) Luftige småstykker og en grødet konsistens
Type 7 (tegning) Vandet og uden substans og fuldstændig flydende
Mette Borre er mave-tarm-diætist og har skrevet flere bøger om emnet
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10