Samvirke har samlet en række gode råd til at blæse på den danske vinter og hente lidt vitaminer under sydligere himmelstrøg:
Gråvejr
Den grå, kolde og våde danske vinter bliver lettere at komme igennem, hvis den brækkes midt over. Når man kommer hjem igen, kan man glæde sig til, at det snart er forår.
Solen er sydpå
En rejse midt om vinteren booster humøret gevaldigt. Man skal ikke så langt sydpå for at se mere til solen. Det er muligvis ikke sommervarmt omkring Middelhavet, men solen er meget højere på himlen, og dagene er væsentligt længere.
Køb billetter i god tid
Hvis man køber billetten i god tid, kan man have noget at glæde sig til – især på de dage, hvor det er mere eller mindre gråt fra morgen til aften.
Undgå vinterdepression
En længere ferie sydpå om vinteren i stedet for om sommeren kan holde en eventuel vinterdepression fra døren.
Billige billetter
Flybilletterne er billigere, når man styrer uden om skolernes ferier.
Vinter er lavsæson
Vinteren er lavsæson med væsentligt lavere priser på rutefly, hoteller, ferielejligheder og feriehuse.
Kortere køer
Om vinteren er der meget mere plads på de traditionelle rejsemål. Man slipper for lange billetkøer ved seværdigheder og attraktioner, og det er lettere at få plads på cafeer og restauranter.