5 måder du kan upcycle dit gamle tøj på

I stedet for at kassere tøjet, når det er slidt, kan du puste nyt liv i de gamle klude. Trenden hedder upcycling og kaldes opbrug på dansk. Man fikser tøjet eller laver noget nyt ud af det. Ved at upcycle mindsker du dit forbrug og hjælper planeten og din egen pengepung. Samvirke guider til 5 måder at upcycle på

1. Befri tøjet fra fnug, så det ser nyt ud igen

Fnugget tøj kan nemt se snusket og nusset ud, og man bliver fristet til at skifte det fnugramte tøj ud med noget nyt. I stedet kan man anskaffe sig en fnugfjerner, der kan købes billigt på for eksempel coop.shoppping.dk. Fnugfjerneren fungerer på den måde, at den barberer fnuggene af tøjet, så det ser nyt ud igen.

 

2. Farv dit falmede sorte tøj sort igen 

Sort tøj passer sammen med alt og er altid moderne, derfor er det også en af de mest brugte farver til tøj. Desværre falmer den sorte farve tit over tid, og tøjet kommer til at se slidt og trist ud. I stedet for at smide tøjet ud kan du forlænge levetiden ved at farve tøjet sort igen med stoffarve. 

Maskinfarven, der er brugt til at farve, kan købes billigt i for eksempel Matas, og fordi der er tale om en genopfriskning af farven, kan man farve op til flere stykker tøj ad gangen, med en ekelt pakke. Har du ikke en vaskemaskine, findes der også farver, du kan farve i hånden med. Farven fungerer kun på naturlige fibre. Trøjen på billedet er en blanding af bomuld og polyester, så det er muligt at få et godt resultat hvis blandingen overvejedende består af naturlige fibre som bomuld, viscose, eller hør. Trøjen, der er blevet farvet, består af 62% bomuld.

Det falmede, nussede udtryk forsvinde helt, efter en god gang farve.

 

3. Lap huller med broderitråd

Et lille hul i tøjet kan hurtigt blive tøjets dødsdom. En god livredder er at lappe huller eller fikse flossede ærmekanter med broderi.

Broderinålen er lidt større end en almindelig synål, så der er plads til den lidt tykkere tråd i nåleøjet. Broderingsnåle kan købes i butikker med syartikler eller hobbyforretninger. Vil du gerne spare penge kan broderitråden købes billigt i genbrugsbutikken, hvor der ofte er en lille håndarbejdsafdeling.

 

4. Camoufler pletter på hvidt tøj ved at farve det med te

Har du fået en plet på din hvide yndlings T-shirt, behøver du ikke smide den ud. T-shirten kan få et nyt liv i en anden farve. En hvid bomulds T-shirt kan snildt farves om til en moderigtig beige med te. 

Du skal bruge:



-    En stor gryde med 3 liter vand i

-    En rørepind/ske

-    Gummihandsker

-    1,5 dl alun (aluminiumsalt, der kan købes billigt f.eks. i Matas)

-    75 g sort te

-    Hvidt tøj, der er lavet af bomuld, eller andre naturlige fibre. Her kan du læse mere om, hvilke tekstiler man kan farve (link fra tøjfarveartikel)

 

Sådan gør du:

For at farven bliver jævn, skal stoffet være rent, så det er godt at give tøjet en tur i vaskemaskinen først. Derefter opløses alunen i vandet, og teen tilføjes. Nu skal indholdet i gryden i kog. Når blandingen koger, kommer du tøjet i, og det er en god idé at væde tøjet med vand inden, det hjælper farven med at sidde fast. Når tøjet er i gryden, røres det roligt rundt med rørepinden i en time, mens vandet simrer. Derefter tages tøjet op af gryden, renses godt i koldt vand og hænges til tørre.

5. Sy 2 gamle T-shirts om til en ny 

Gamle T-shirts, som du er blevet træt af, kan genbruges ved at sy to af dem sammen til en ny. Det ser smart ud, og du får en ny T-shirt helt gratis. Det er nemt og kan sys i hånden eller limes med stoflim, hvis du ikke har en symaskine.

Læs mere om