Madbrød med havsalt

Saftigt brød med masser af smag. Spis det for eksempel til salat, pasta eller suppe, og vær endelig ikke bange, for de store saltflager, de giver smag og fuldender brødet. 
Madbrød med havsalt
  • 4 Personer

Ingredienser

1 portion grunddej
0.5 dl. oliven olie
1 håndfuld friske urter, fx timian, rosmarin
2 tsk. flagesalt

Sådan gør du

  1. 1.Tænd ovnen på 225/210C varmluft.   
  2. 2.Smør en mellemstor bradepande/springform med 2 spsk. olivenolie, og vend dejen ud heri. Tryk dejen let ned, og dryp resten af olivenolien udover.   
  3. 3.Drys med urter og salt, og tryk det let ned i dejen.   
  4. 4.Lad brødet efterhæve i ca. 15-20 min.  
  5. 5.Bag brødet i ca. 35 min., til det er gyldent og fast.  

Tip!

Grunddej:  1 l vand (stuetemperatur) 3 g gær 1,1 kg hvedemel 200 g fuldkornsmel, fx ølandshvede eller rug 25 g salt 1. Hæld vandet i en røreskål og smuldr gæren i. Rør, til gæren er opløst. 2. Tilsæt halvdelen af melet, og lad dejen hvile cirka 15 min. 3. Rør resten af melet i sammen med salt, og ælt dejen i cirka 10 min enten med en ske eller på en røremaskine. 4. Kom dejen i beholder med låg smurt med olie. Læg låg på, og sæt den i køleskab i mindst 12 timer. Husk der skal være plads til, at dejen kan hæve. 5. Tag den mængde dej ud, som du skal bruge, og lad den stå på køkkenbordet i cirka 1 time. Resten af dejen holder sig op til 5 dage i køleskab.

Se, hvad vi ellers skriver om: #passer til sæsonen, #få ingredienser og #hverdag