Kokosvafler
Lune vafler løfter morgenmaden til nye højder. Her er vaflerne lavet med kokosmælk. Server med det, du lige har i frugtskålen.

- 10 Personer
Ingredienser
250 g | hvedemel |
3 spsk. | sukker |
1 tsk. | bagepulver |
1 stk. | vaniljestang (kornene) eller 1 tsk. vaniljesukker |
1 nip | salt |
1 stk. | reven skal af øko-lime |
3 stk | æg str. M/L |
1 dåse | kokosmælk En dåse, der svarer til 400 ml. |
75 g | smør smeltet (alternativt kokosolie) |
Sådan gør du
- 1.Bland mel, sukker, bagepulver, vanilje og salt i en skål.
- 2.Pisk æggene sammen i en anden skål.
- 3.Lav en lille fordybning i midten af melblandingen, og hæld æggene i. Pisk æggene ud i melblandingen, og tilsæt lime og kokosmælk lidt ad gangen, hold lidt tilbage til at justere konsistensen med.
- 4.Pisk smørret i, lidt ad gangen. Dejen skal være let tyktflydende.
- 5.Varm et vaffeljern op (her er brugt plader til belgiske vafler), og bag vaflerne, til de er gyldne og let sprøde.
- 6.Kokosvaflerne er lidt længere tid om at blive gyldne end vafler bagt med komælk.
- 7.Server vaflerne lune f.eks. med cremefraiche, flormelis og friske bær.
Se, hvad vi ellers skriver om: #passer til sæsonen,
#snacks og tilbehør,
#dessert og #morgenmad og brunch