Franske makroner med valnødder og nougatcreme
- 6 Personer
Bunde
175 g | flormelis |
125 g | valnød |
100 g | æggehvide (svarende til ca. 3 store eller 4 små) |
40 g | sukker |
1 tsk. | salt |
Nougatcreme
100 g | piske-fløde |
1 stk. | vaniljestang |
150 g | nougat |
50 g | mørk chokolade |
1 tsk. | finmalet kaffe |
Sådan gør du
-
1Mal valnødderne til mel i en foodprocessor eller blender.
-
2Sigt flormelis og valnøddemel sammen i en skål (er der mere end 1 spsk. tilbage i sigten, må du male lidt ekstra valnødder, så mængden passer).
-
3Kom æggehvide, sukker og salt i en ren og tør skål. Pisk, indtil æggehviderne danner næsten stift skum med bløde toppe (pisker du det for længe og for stift, dannes der ikke de karakteristiske ”fødder”).
-
4Sigt nøddemelblandingen i æggehviderne, og vend forsigtigt 40-50 gange, til melblandingen er blandet med æggehviderne, og blandingen er blød (den skal ikke flyde ud, men være blød nok, til at den får en ensartet overflade, når dejen sættes på bagepapir).
-
5Hæld dejen i en sprøjtepose med glat tyl. Tegn 40-50 små cirkler med diameter på ca. 4-5 cm på bagsiden af et stykke bagepapir, brug evt. et lille glas eller en udstikker til at måle efter. Vend bagepapiret om, og læg det på en bageplade.
-
6Sprøjt dejen ud i små flade toppe, så det passer med størrelsen på cirklerne. Bank bagepladen et par gange i bordet, så eventuelle luftbobler forsvinder.
-
7Lad dejtoppene tørre på ved stuetemperatur i 1-2 timer, til de har sat sig på overfladen.
-
8Tænd ovnen på 165/150C varmluft.
-
9Bag macarons i 12 min., til de er faste og slipper bagepapiret (ellers skru ovnen ned til 100C, og lad dem gerne tørre 5-10 min.).
-
10Lad macaronsene køle helt af. Smelt imens piskefløde, vanilje, nougat, chokolade og kaffe sammen i en kasserolle under omrøring. Lad chokoladecremen køle af, indtil den er smørbar. Læg macarons sammen 2 og 2 med nougatcremen.
-
11Vent et par timer med at servere macarons, så de kan trække lidt af fugtigheden fra fyldet, så de er let sprøde udenpå og bløde indeni.
Tip!
Pynt gerne macaronsene med smeltet mørk chokolade.