Chokoladescones
BAGVæRK

Chokoladescones

Superskønne, smørrige og chokoladefyldte scones. Lynhurtige at lave og skal allerhelst nydes nybagte – gerne til en kop te. Opskriften er fra kogebogen "Bag glutenfrit" af Anne Moltke Dahl.
  • 4 Personer

Det skal du bruge:

80 g mørk chokolade , 70%
160 g kartoffelmel
140 g rismel , lyst
55 g tapiokamel -også kaldet tapiokastivelse, et glutenfrit, fint, hvidt pulver udvundet af kassavaplantens rødder
55 g sukker
0.5 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
0.25 tsk. natron
100 g koldt smør
180 g Kærnemælk
15 g Kærnemælk , til pensling

Sådan gør du

  1. 1
    Opvarm ovnen til 210 grader varmluft. Hak chokoladen groft, og stil den til side.
  2. 2
    Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Riv det kolde smør med et groft rivejern ned i de tørre ingredienser, og smuldr det hurtigt sammen i hænderne.
  3. 3
    Tilsæt den hakkede chokolade og kærnemælk. Vend det sammen med en røreske eller hænderne, til dejen lige akkurat er samlet. Rør i dejen så lidt som muligt – den er lidt fugtig, og det er meningen.
  4. 4
    Drys en lille smule kartoffelmel ud på køkkenbordet. Hæld dejen ud på bordet, og tryk den let ud med hænderne. Fold dejen sammen på midten, og tryk med hænderne/rul forsigtigt dejen ud til et rektangel på 10 x 25 cm.
  5. 5
    Skær 8 scones ud, og fordel dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir. Pensl toppen af hver scone med en smule kærnemælk.
  6. 6
    Bag dine scones midt i ovnen i ca. 15 minutter, til de er fint gyldne. Køl dem (let) af på en bagerist. Nyd dem friskbagte og gerne stadig lune med koldt smør.