Kan jeg fryse chokolademælk?

Kan jeg handle stort ind af kakaomælk, så jeg ikke skal nøjes med at købe en liter ad gangen?
?

Jeg kan godt lide at købe Thises friske økologiske kakao fra køledisken, når jeg køber stort ind, og vil derfor spørge brevkassen, om man kan fryse den, så jeg ikke skal nøjes med at købe den ene liter ad gangen?

Theresa Olesen, Odense

Svar fra Inger Abildgaard

Thise fraråder at nedfryse kakaomælk.

Selv om man kan fryse ost og smør, forholder det sig anderledes med mælk. Mælkefedt og proteiner vil denaturere, og kartonens indhold vil blive klumpet og grynet.

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.